Fredagsbrev uge 9


Kære forældre

Så kom vinteren, og det er i grunden lidt pudsigt at synge forårs- og vintersange på en og samme tid til morgensang. I sidste uge kunne Birgit vise krokus og vintergækker, og i denne uge valfarter ungerne til fjorden for at lege og stå på skøjter. Louise var med sin klasse på fjorden, og det kom der 14 skønne billeder ud af. I får simpelthen lige dem allesammen, for dem kan man da kun blive glad af at se på.

Vi tænker, det er vigtigt, at prioritere således, at de små vidundere naturen giver os hen ad vejen bliver set. Derfor er der heller ingen tvivl om, at turen til fjorden i -5 grader frost og høj solskin også er en vigtig del af det at gå i skole.

Når man oplever stor kunst eller stor natur, oplever man ærefrygt. At noget er større end en selv, at noget driver værket. Man skal have en ydmyg holdning til tilværelsen, hvis man vil lære noget. Ydmyghed er ikke selvudslettende. Den er affødt af dyb indsigt, der åbner for andres meninger, og som anerkender andres værd. Ydmyghed rummer den undren, der kun kan fastholdes, når man erkender ikke at være verdens centrum«,

Kunst- og naturoplevelser er nødvendige i skolen, fordi de fremmer god læring, siger læge og hjerneforsker Kjeld Fredens. Han er ­aktuel med ny bog om, hvordan børn lærer gennem kroppen.

Bogen hedder “læring med kroppen forrest” og den er anmeldt i bladet folkeskolen med overskriften “Testkulturen fører til dummere børn”, og det er ganske interessant læsning, for alle der har deres børn på VF, men så sandelig da også alle mulige andre.

Læs anmeldelsen her

Keld Fredens forskning på området, og hans argumenter for hvorfor kunst og kultur er nødvendige i skolen, falder rigtig fint i tråd med den måde, vi holder skole på. Vi kan se, at det virker, fordi vi til dagligt er sammen med børnene i skolen og udøver praksis.

Måske det ville have en gavnlig effekt hvis politikere, og andre, såkaldte eksperter på skoleområdet, rent faktisk frekventerede skolerne og på egen krop over tid oplevede hvor vigtigt det er med  forskellige tilgange til læring.

Hermed en invitation til lokale politikere, og andre med interesse for skoleområdet, til at komme og besøge os, og høre hvordan vi holder skole, og hvorfor vi gør, som vi gør nemlig “læring med kroppen forrest.”

 

Gymnastik

Vi nærmer os nu med stor hast en af højdepunkterne i fællesskabet. Gymnastikopvisningen rykker tættere og tættere på. I næste uge går det så for alvor løs med gymnastikken med generalprøve torsdag og opvisning søndag.

Torsdag den 8. marts har vi idrætstøj på, og ALLE skal huske deres Velling Friskole t-shirt.

Kl. 12.30 holder vi generalprøve på showet, og alle som kan og har lyst kan komme og overvære showet. Vi vil så gerne have noget publikum på. Husk, vi er jo på Fjordvang Efterskole.

Gymnastikopvisning

Der er gang i gymnastiktimerne, og nu er der også kommet en trappe med, som Louise Aagaard har lavet til os. Spændende og sjovt at få den integreret i de forskellige serier og spring.

Torsdag d. 8. marts øver vi hele programmet igennem i hallen på Fjordvang Efterskole
– for første og eneste gang.
DERFOR – INGEN ANDRE AFTALER DEN DAG!
Vi går fra friskolen kl. 8.10 …..og så skal vi om og øve og øve og øve.

Kl. 12.30 vil vi lave en generalprøve, hvor alle er velkomne.
Kl. 13.25 er vi tilbage på friskolen, hvorefter alle har fri.

Husk: En god madpakke, drikkedunk og vær gerne omklædt hjemmefra.
(Sorte eller mørke gymnastikbukser, shorts, tights el. lign. og den bordeau eller lyseblå
t-shirt). Vi regner med at dem, vi har bestilt, når at komme.

 

Opvisning i Rofi søndag d. 11/3

9.40: Mødetid i hal 2

Alle børn møder i hal 2 omklædt og klar til opvarmning.
Dvs: Sorte eller mørke gymnastikbukser, shorts, tights el. lign. den bordeau  eller den lyseblå t-shirt. Langt hår skal være sat op. Ingen strømper, ingen tyggegummi  og ingen smykker.
8. klasses elever skal huske en billet, som de får udleveret i næste uge.

10.30: Opvisning
Vi er første hold på gulvet og starter dagen med et brag!

10.50: Efter opvisningen mødes vi alle i hal 2 til en lille forfriskning

Vi glæder os SÅ meget J

 

 

 

 

Rigtig god weekend til alle

Mange af os ses nok til forårsopvisning i Velling i morgen.

På hele personalets vegne

Petert