Fredagsbrev uge 31


Fredagsbrev uge 31

Kære elever og forældre på Velling Friskole

Nu har jeg fornøjelsen af at skrive mit første ud af mange fredagsbreve (som dog i dette tilfælde udkommer en torsdag). Dette brev bliver dog mest af praktisk karakter, så I bliver helt parate til skolestart i næste uge.

Jeg er kommet godt i gang og er blevet modtaget på bedste vis hele vejen rundt. Både personale og bestyrelsen er en fantastisk støtte, og jeg er sikker på at vi nok skal få et fantastisk skoleår.

Covid-19 og skoleåbning

Vi glæder os utrolig meget over, at vi nu – med de retningslinjer der ligger for skoleområdet – får mulighed for at få så normal en hverdag som muligt efter sommerferien. Vi glæder os til at genopleve de aktiviteter og traditioner, der ligger til grund for det fællesskab, som vægtes så højt på Velling Friskole.

Vi skal dog stadig passe godt på hinanden, og vil derfor have et naturligt fokus på håndhygiejne på skolen, samt små tiltag, som giver mening i bestemte aktiviteter og situationer.

Det er vigtigt at I som forældre hjælper os med at passe på hinanden, så derfor opfordrer vi til:

  • At I lader elever over 12 år teste inden skolestart
  • At I følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring vaccine
  • At I holder jeres børn hjemme og får dem testet, hvis de har symptomer på Covid-19

Det er stadig en opfordring fra Sundhedsstyrelsen at elever over 12 år bliver testet to gange om ugen, hvis de ikke er vaccinerede. Jeg er pt. i gang med at finde ud af, om vi får testkapacitet på skolen igen.

 

Første skoledag

Første skoledag er onsdag den 11. august fra 9-12. Vi glæder os til at modtage elever og forældre med flag og smil, men udelader håndtrykket i denne omgang. Første skoledag er en festdag, og vi håber på at se så mange som muligt.

Program for dagen:

9.00:                   Personalet står klar til at byde velkommen ved Hovedindgangen

9.10-10.00:       Morgensang og velkomst

Præsentation af klasser og personale

10.00-10.20:     Frikvarter

Kaffe til de voksne (udenfor hvis vejret tillader det)

10.20-11.30:     Første time i klassen

11.30-12.00:     Fælles afslutning

Eleverne får udleveret buskort første skoledag.

Lærerne i forskellige klasser skriver ud i næste uge med flere informationer omkring opstart.

Hverdagen på Velling Friskole

Vi forventer at vende tilbage til en skole, der ligner sig selv fra ”før corona”.  Mange ting skal genopfriskes og andet skal gentænkes ud fra de erfaringer, vi nu har. Vi vil bruge det første stykke tid på at prioritere fællesskabet – både det nære i klasserne og det større på hele skolen. Nu kan vi igen invitere jer forældre ind, og vi håber I vil bruge de muligheder I har, for at kigge forbi til morgensang eller til blot at hilse på.

Vi glæder os til at se jer på onsdag.

Med venlig hilsen

Karoline Reenberg