Kære børn og forældre

Vi glæder os til næste uge, hvor vi har fælles emneuge inspireret af Sex og Samfunds Uge Sex. I år er temaet Skærmkrop. Det er selvfølgelig forskelligt hvordan der arbejdes med det i forhold til forskellige klassetrin, så eleverne bliver præsenteret for alt fra forskellige familieformer til grænser og digital adfærd og trivsel.

Onsdag bliver en fællesdag på tværs af hele skolen, hvor vi både skal træne gymnastik og på familieløb – løbet foregår udenfor, så husk tøj efter vejret.

I næste uge har vi anderledes mødetider. Alle elever møder kl. 8.10, som de plejer. Vi har morgensang hver dag (uden sangbøger).

0.-1. klasse får fri 12.30 alle dage

2. – 8. klasse får fri 13.25 mandag – torsdag. Fredag har alle elever fri 12.30.

Elever, der skal med bussen 13.34, er selvfølgelig velkomne til at vente på skolen.

Barselsvikar for Natasja

I ugens løb har vi fået ansat en barselsvikar for Natasja. Han hedder Martin Kallesøe og starter 1. marts. Martin har en baggrund som højskolelærer, parkourinstruktør og stuntmand, og vi glæder os samarbejdet med ham.

Vi rokerer lidt rundt på lærere og skema i forbindelse med lærerskiftet, så Troels overlader sit danskhold i 6. klasse til Martin, som kan følge med dem op i 7. klasse. Til gengæld overtager Troels dansk i 8. klasse, så de kan afsluttet skoleåret med en kendt lærer. Når de sidste rokeringer er helt på plads, får de berørte klasser deres nye skema.

T-shirt til gymnastikopvisning

Hvis I mangler at bestille en t-shirt til gymnastikopvisningen, er det muligt at bestille indtil mandag den 5. februar kl. 14.00. I bestiller via spørgeskemaet i Viggo og betalingen bliver trukket via skolepenge. (Se også fredagsbrevet fra uge 3.)

Pædagogisk dag fredag den 15. marts

Vi har stadig brug for mange flere hænder til at overtage klasserne fredag den 15. marts, hvor lærerne tager på pædagogisk dag. Meld tilbage til mig, hvis I har mulighed for at hjælpe til den dag.

Fastelavnsfest søndag den 4. februar kl. 14-16

Husk fastelavnsfesten her på friskolen på søndag fra 14-16.


Bystuen i Velling 

Så er renoveringen af vores nye bystue i Bruuns hus i fuld gang. Næste arbejdsdag bliver lørdag den 10/2 kl 9.00. Alt arbejdskraft modtages med kyshånd. Vi skal sætte troldtekts lofter op under kyndig vejledning af Kaj Jeppesen, men han skal bruge 3-4 mand til opgaven. Derudover skal der males og gøres rent. Evt laves forhave. Sæt kryds i kalenderen og meld gerne tilbage til en af tovholderne eller find os på Facebook.

PS forplejning til det arbejdende folk, maling og malergrej modtages også gerne 😁

Det var piv hygligt i søndags og det bliver det også næste lørdag.

Kh Inge Agnete, Anna Bille, Gitte Bille, Niels Bjerg, Christina Lange og Majbrit Hammelsvang 


Ellers er der vist kun tilbage at ønske alle en rigtig god weekend,

Karoline