Fredagsbrev uge 16

Jeg har haft udfordringer med at få sendt fredagsbrevet ud til jer forældre, men nu håber jeg altså det lykkes!

Allerførst stor tak til arbejdsholdet, der var her i fredags. Det er dejligt at komme tilbage til en ny fejet legeplads og de andre dejlige ting I har lavet.

Lidt oplysninger om hvad der sker i næste uge:

Som skrevet i sidste uges fredagsbrev så har vi emneuge i næste uge. Fælles for hele ugen er, at vi holder samling kl. 9 så det vil være en stor hjælp, hvis jeres barn er afleveret inden. Herudover mødes vi hver dag i værkstederne og laver forskellige aktiviteter. Så vidt det er muligt prøver børnene de forskellige værksteder.

På mandag siger vi velkommen hjem til Inga Marie, hun er efter 4 måneder i Norge hjemme igen og vi glæder os til at se dig og din familie igen!

Husk generalforsamling på onsdag den 24/4-24 med start kl. 19.30.

Som flere af jer sikkert har bemærket, er det kommet ”politibånd” rundt om legetårnet. Det er sket fordi vi har fået due unger. Vi giver de to fugleunger og forældrene fred og håber de snart forlader reden!

4. klasse inviterer Naturhuset og friskolen til fælles arrangement i WOW park, invitationen ligger på opslagstavlen på VIGGO.

Rigtig god weekend til ALLE