Fredagsbrev uge 8


 

Kære forældre

 

Så nærmer to større begivenheder sig nemlig forårsopvisningerne og fastelavn. Invitationer og program for dem kan I finde i dette fredagsbrev. Endvidere har Esben skrevet et lille indlæg om 5.6. klasses tur til Houvig fæstningen, hvor de i den grad blev taget godt imod af Dorthe og Jens ( Liv i 5.), der har gårdbutikken selvsamme sted.

“S

Dagene går og lyset får mere og mere magt. Nu er det lyst når alle kommer til friskolen, og Kirsten rejste sig op i onsdags til morgensang, og fortalte at hun for første gang i år havde hørt lærken. Små forårsbebudere der viser sig lidt tidligt måske, men det er nu altid dejligt, når de viser sig. Meteorologerne melder om forårsvejr i den kommende uge, og det er på alle mulige måder rart, hvis det kan betyde, at vi kan få tørret jorden noget mere og dermed undgå alt for meget mudder, der hvor der før var græs. Vi glæder os så meget til at få normaliseret forholdene omkring os.

I onsdags havde vi besøg af vores tilsynsførende Tage Jepsen, som kom og var med os hele dagen. Hans snakke og observationer skal nu samles til en tilsynsrapport, som Tage kommer og læser op til vores generalforsamling den 10. april. Tage har for øvrigt valgt at stoppe som tilsynsførende, og vi skal derfor have valgt en ny til generalforsamlingen. Bestyrelsen har et forslag, så det bliver jo spændende, og hører hvem det kan være. Ministeriet stiller en række krav til den tilsynsførende, og de skal bl.a. gennemføre et større kursus med henblik på at blive certificeret tilsynsførende.

Og så lige en lille hemmelighed, som vi blot lige løfter sløret en lille smule for. Torsdag aften havde vi aftenlærermøde, og Kirsten fortalte os om den kommende forårsfest. Historien kommer til at foregå omkring et flere hundrede år gammelt egetræ, der i den grad kan fortælle historier fra en svunden tid. Valdemar Sejr, Skipper Clemens, Grundtvig og mange flere, men nutiden samler sig også omkring det gamle egetræ.

Vi glæder os allerede, selv om der er lang tid til.

Tur til Houvig fæstningen.

I tirsdags havde 5/6 kl (Troels og jeg) en dejlig tur til bunkersbyen i Houvig.
Vi blev taget hjerteligt imod af Jens og Dorthe (Livs forældre) i gårdbutikken, hvor vi blev trakteret med butikkens lækre produkter ( brød, pølse, ost og varm leverpostej)..Mums det var godt.
Derefter gav Dorthe en spændende rundvisning i bunkersbyen- godt krydret med historiske detaljer og lokale anekdoter.
For os giver det god mening, da vi i historieundervisningen har beskæftiget os med Atlantvolden. Desuden mener vi, at den gode faglighed skal følges op med gode oplevelser fra det virkelige liv.

Dagen sluttede med leg i klitterne og is i gårdbutikken.

Stor tak til Jens og Dorthe + fam for jeres bidrag til en dejlig dag

M.v.h.

5/6 kl + Troels og Esben

 

Fastelavn søndag den 3. marts på Velling Friskole

Fastelavn er mit navn…………..Velling Friskole, Naturhuset og Støtteforeningen for Velling Friskole og Naturhuset inviterer til fastelavnsfest på Velling Friskole søndag den 3. marts kl. 14-16. ALLE er velkomne!!!!!!også selv om man ikke har direkte tilknytning til børnehaven eller Friskolen.

 

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

 

 

Gymnastikopvisning lørdag den 2. marts på Fjordvang Efterskole

_Gymnastikopvisning 2019 program

 

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter