Fredagsbrev uge 8


 

Kære forældre

“Godmorgen og velkommen til Velling Friskole”  lyder det stort set hver morgen, når elever og forældre bliver budt velkommen af en lærer. Det er en prioritet vi gør os, fordi vi kan mærke, det har en effekt, hvem bliver ikke glad af at blive budt velkommen til en ny dag. Fredag morgen var det Sussie, der sagde godmorgen sammen med Lui, vores nye lærer, som starter i næste uge. Det skal nok blive et godt makkerpar i dansk og idræt i 5.6. klasse. Vi glæder os til den 1. marts, hvor Lui starter sådan for alvor.

 

 

Ellers bliver der bare gået til den i gymnastiktimerne, og gymnastikopvisningen begynder at tage form. Billederne er fra valgfagsspring, hvor eleverne eksperimenterede med spring over vores trappe.

I morgen er der rengøringsdag, og vi mødes kl. 9.00 til fælles morgenmad og briefing. Husk børn er jo en helt naturlig del af rengøringsdagen.

Søndag er der fastelavn, og vi glæder os til at se en masse flotte udklædninger blandt både børn og voksen. Fastelavnsfesten starter kl. 14.00.

 

 

Gymnastikopvisning

Der er gang i gymnastiktimerne, og nu er der også kommet en trappe med, som Louise Aagaard har lavet til os. Spændende og sjovt at få den integreret i de forskellige serier og spring.

Torsdag d. 8. marts øver vi hele programmet igennem i hallen på Fjordvang Efterskole
– for første og eneste gang.
DERFOR – INGEN ANDRE AFTALER DEN DAG!
Vi går fra friskolen kl. 8.10 …..og så skal vi om og øve og øve og øve.

Kl. 12.30 vil vi lave en generalprøve, hvor alle er velkomne.
Kl. 13.25 er vi tilbage på friskolen, hvorefter alle har fri.

Husk: En god madpakke, drikkedunk og vær gerne omklædt hjemmefra.
(Sorte eller mørke gymnastikbukser, shorts, tights el. lign. og den bordeau eller lyseblå
t-shirt). Vi regner med at dem, vi har bestilt, når at komme.

 

Opvisning i Rofi søndag d. 11/3

9.40: Mødetid i hal 2

Alle børn møder i hal 2 omklædt og klar til opvarmning.
Dvs: Sorte eller mørke gymnastikbukser, shorts, tights el. lign. den bordeau  eller den lyseblå t-shirt. Langt hår skal være sat op. Ingen strømper, ingen tyggegummi  og ingen smykker.
8. klasses elever skal huske en billet, som de får udleveret i næste uge.

10.30: Opvisning
Vi er første hold på gulvet og starter dagen med et brag!

10.50: Efter opvisningen mødes vi alle i hal 2 til en lille forfriskning

Vi glæder os SÅ meget J

Fortælling

Vi har nu startet en ny omgang fortælling.
0. – 4. klasse får genfortalt en bog, der hedder: ”Med bue og stenøkse”
Det er en spændende fortælling om drengen Torden, som lever i Stenalderen.
5. og 6. klasse får genfortalt Bjarne Reuters ungdomsbog: ”Zappa”

 

 

ENDELIG

Så lykkedes det at få hevet VE-midlerne hjem.

BYENS TORV OG SIT AND JUMP OMRÅDE

Energistyrelsen har behandlet jeres ansøgning af 29. september 2017 om tilsagn om tilskud fra Grøn Ordning, jf. § 18 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi nr. 1288 af 27. oktober 2016 (VE-loven).
Tilsagn
Vi har gennemgået det fremsendte materiale og kan hermed meddele, at vi kan give tilsagn om tilskud på kr. 423.120 ekskl. moms som angivet i jeres ovennævnte ansøgning.

Det er intet mindre end fantastisk, og her til foråret går vi i gang med at udvide vores parkeringsarealer. Vi får lukket vejen mellem børnehave og friskole, så det frem over kun er bussen der kører igennem. Vi får lavet et rekreativt område ved indgangen til friskolen, og ind- og udkørselsforholdene til skole og børnehave vil nu blive nu afviklet af to veje. Det vil sige, vi får ensrettet forholdene, og udvidet vejen ved forsamlingshuset. Der vil blive etableret et Kiss and Ride område, hvor man kan sætte børnene af på en sikker måde.  Det bliver bare så godt.

 

Buskort

Vi har mandag og fredag i denne uge opfordret alle elever til at have styr på deres buskort, når de skal til og fra skole med bussen. Selskabet er i sin gode ret til at kræve, at alle børn har det med.

Det kan dog være endog meget svært at forstå, hvorfor alle børn skal vise det buskort, når det stort set er de samme , der kører med hver dag. Vi har forsøgt at tale med diverse instanser, men det ser ikke ud til at nogen vil give sig, så derfor hjælp jeres børn med at have styr på det, så vi undgår at børnene bliver kede af det og frustreret.

 

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter