Fredagsbrev uge 6


Billedet indeholder sandsynligvis: 4 personer, folk, der sidder, barn og friluftsliv

Kære forældre

Sikken en super god uge vi har haft. Gnillev lukkede i dag ned, og alle elever gik bare til den, da der skulle ryddes op i byen. Der kunne siges så meget om elevernes udbytte af en sådan uge, men det må blive en anden gang og i en anden sammenhæng. Vi må bare konstatere at Gnillev er et hit, og jeg er ret sikker på, at vi nok skal få et løbende punkt på elevmøderne, der handler om at Gnillev skal ligge oftere end hver fjerde år.
PR – folkene har for 2500 gnallinger lavet en lille film, der rigtig fint formår at indkredse lidt af den stemning der har været i løbet af ugen. Desværre er filmen for stor til at være med i fredagsbrevet, men den kan ses på friskolens facebook side.

https://www.facebook.com/VellingFriskole/

Jeg tror vi alle, børn som voksne, nu trænger til en god vinterferie, hvor indtrykkene kan fordøjes, og hvor vi kan få ladet op til næste store begivenhed nemlig gymnastikopvisningen i ROFI.
Vi ønsker alle en rigtig god vinterferie.

Billedet indeholder sandsynligvis: 8 personer, folk på scenen og indendørs

OPVISNING i ROFI
Vi ved nu, at vi bliver først hold i ROFI – søndag d. 15/3 kl. 10.00.
Alle børn skal møde omklædt og klar senest 9.15 i hal 2.
Mere info følger.
Det går rigtig godt med at øve de forskellige serier både i idrætstimerne og til morgenidræt.
Det helt store bliver i år, at vi skal optræde til liveband.
Det er 5 drenge i 8. klasse, der leverer musikken. Det bliver så spændende, og der bliver en del, der skal koordineres.
Det skal vi:
Fredag d. 6/3 på Fjordvang Efterskole fra 8.10 – 13.25.
Her øver vi hele dagen – og slutter med en generalprøve for alle interesserede kl. 12.30.
Sæt derfor stort X og undgå alle former for læge og tandlægeaftaler den dag!
Mere info følger også her.
Vi glæder os allerede – det bliver så godt 😊

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, folk på scenen

LILLEKOR
Kære forældre
I lillekor synger vi lige nu vintersange – måske kan vi synge lidt sne frem ?!
Vi vil synge sangene for jer tirsdag d. 25/2 til morgensang.
Vi øver os også på en lille minimusical om ”Den lille røde høne”.
Den vil vi gerne opføre til morgensang: Tirsdag d. 10/3.
Hilsen Kirsten