Fredagsbrev uge 51


 

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, nat

 

 

Kære forældre

Så er vi så småt ved at lukke ned for friskole 2018, og når vi åbner dørene igen, torsdag den 3. januar, skriver vi 2019 i årskalenderen. Forberedelserne og tilberedningen af stråhatten er også gået i gang, og håbet er, at jo længere den ligger i blød, jo nemmere bliver det at få den ned. Det handler selvfølgelig om den hat, jeg i sin tid lovede at spise, hvis ikke multisalen stod færdig inden jul. Nå, men hatten skal jo indtages i en eller anden form. I øjeblikket overvejer jeg om en god gammeldags brun sovs vil være at foretrække, eller om jeg skal over i noget fra det franske køkken, der kan tage den værste smag.

Vores Multisal kommer jo altså ikke til at stå færdig i 2018, men det er der egentlig heller nogen, der havde regnet med, da vi startede op i sin tid. Det er nu ellers ikke fordi, at håndværkerne ikke giver den gas. De er faktisk foran planen, og på udvendig side er vi nu stort set i mål. Indenfor er der nu fuld isoleret, og efter jul skal der sættes plader på. Det bliver så fantastisk, og som det ser ud nu, så vil vi kunne holde forårsfesten i nye flotte og store rammer. Der er i den grad noget at glæde sig til i 2019.

Lige ved siden af multisalsbyggeriet drukner det andet byggeri vi har gang i en smule, men her er spærene faktisk allerede rejst, og holder tidsplanen, så vil der være lukket i uge 2.

Billedresultat for jul

 

Det er virkelig dejligt at tænke på, hvad der venter os alle til foråret.

Vi har i den grad brug for plads. Selvfølgelig bliver det super godt at have idræt i Multisalen, men øvningen op til den årlige gymnastikopvisning får da i den grad også bedre betingelser.

På VF arbejder vi for at have en god evalueringskultur i personalegruppen, men i høj grad også sammen med eleverne. Vi har mange traditioner og arrangementer i løbet af skoleåret, som er vigtige at få evalueret på, når vi har afviklet dem. Mange af traditionerne involverer eksempelvis også jer.

Ind imellem har vi godt kunnet ønske os at gøre nogle ting anderledes, men er så ofte blevet bremset af de fysiske begrænsninger. Vi håber nu på, at den mere plads vi får, vil kunne gøre, at vi kan udvikle på diverse arrangementer og traditioner og gerne søsætte nye initiativer.

Hvad angår traditioner, herunder også pædagogiske traditioner, så er der en meget interessant artikel i bladet Asterisk udsendt af DPU Århus universitet. Den har overskriften: “Til kamp for traditionerne“.

Jens Erik Kristensen, lektor ved DPU Århus universitet, mener at vi i dag ser en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Vi befinder os i en globaliseret verden præget af forandringer også inden for pædagogik og uddannelse. Lige nu ser vi et oprør mod konstant forandring og reformer i skoleverdenen.

Han siger bl.a.:

Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globalisering og vidensøkonomi. Gennem 20-30 år er det transnational uddannelsespolitik, der har sat standarderne for skolen. Vi har haft uddannelsesblikket stift rettet mod fremtiden og sammenlignet os med andre lande uden skelen til de traditioner, der har været bærende for skolen herhjemme.

Vi lærer børnene noget nu med henblik på, hvad vi mener, de har brug for, når de senere hen skal stå på egne ben og klare sig i livet og på arbejdsmarkedet.

I en årrække har begreber som læring og kompetencer ryddet bordet og domineret den pædagogiske tænkning, men nu ser vi, hvordan pædagogikkens klassiske grundbegreber bliver rehabiliteret. Mest synligt måske begrebet om dannelse, der er kommet på alles læber igen også undervisningsministerens. Det kan godt være, der ikke er konsensus om, hvad dannelse så er, men der er tilsyneladende enighed om, at vi har brug for et sådant normativt begreb, hvis vi ikke kun vil tale om lærings- og kompetencemål i skolen, men også om skolens formål.

I 2017 nedsatte regeringen Disruptionrådet eller, som det også hedder, Partnerskabet for Danmarks fremtid. Under mottoet ‘Forlæns ind i fremtiden’ skal Disruptionrådet ‘finde svar på, hvordan vi trygt kan gå fremtiden i møde – en fremtid præget af forandringer ’ på en måde, vi ikke har kendt tidligere.” Men hvordan klæder vi folk på til disruption-fremtiden?

“Disruption er pædagogisk interessant, for hvis fremtidens arbejdsmarked først og fremmest vil være kendetegnet ved pludselige og uforudsigelige teknologiske forandringer, giver det ikke mening at forsøge at forberede os på den ved målrettet at udstyre folk med kvalifikationer, som vi ikke aner, om de får brug for. Det er ikke med specifikke færdigheder og kompetencer, vi ruster næste generation bedst til fremtiden, men måske snarere ved at fremme en bred kundskabshorisont og stærke karakteregenskaber, så man er forberedt på lidt af hvert. Det er netop det, der traditionelt har været det pædagogiske formål med opdragelse, undervisning og dannelse. Pædagogikken ‘strikes back’,” siger Jens Erik Kristensen.

Billedet indeholder sandsynligvis: 6 personer, smilende personer, folk, der står og ild

 

På Velling Friskole har dannelse altid været en del af skolens værdigrundlag. Vi forsøger, at holde fast i det vi tror på er vigtigt, og ikke lade os rive alt for meget med at tidens strømninger, og da i hvert fald ikke uden at have diskuteret og vendt det mange gange. Det er svært at holde fast, må vi nok medgive, men vi synes, vi gør hvad vi kan. På trods af det at vi er en fri skole, kan man godt fornemme, at de krav der stilles til den kommunale skole også stille og roligt sniger sig ind i vores skoleform.

Som et eksempel kan nævnes uddannelsesparathedsvurderingen, som vi skal lave med vores 8. klasse. Børnene skal tage stilling til, hvad de vil efter endt 9./10. klasse. Mange unge giver udtryk for, at de føler sig presset i så hurtigt at skulle tage stilling hvad de vil, og de kan føle at de bliver låst i deres valg. Skolens opgave er at vurdere, om eleverne, ud fra en række parametre, på sigt vil blive i stand til at honorere de krav, der stilles for at kunne begå sig på netop den ungdomsuddannelse. Hvis man erklæres ikke uddannelsesparat, vil der blive lavet en uddannelsesplan.

Jeg mener, vi som forældre og skole skal snakke med vores børn om, at de til en hver tid kan foretage et andet valg, og det er helt i orden at være i tvivl, og at de på ingen måde skal føle sig presset af de ydre krav. Måske lettere sagt end gjort, men på en eller anden måde tænker jeg, vi alle bliver nødt til at udvise en form for civil ulydighed, på de områder det lader sig gøre, for at passe på vores børn og unge mennesker. De bliver unødig presset, og det er et problem, vi skal forholde os til. Lige i øjeblikket kan man også godt frygte, at de unge på sigt heller ikke får muligheden for et sabbatår efter endt ungdomsuddannelse. Hastigheden sættes hele tiden op og de nødvendige pauser i livet reduceres til at være ikke eksisterende.

For nu at blive ved et gammelt “traditionelt” ord, så skal vi give børnene kundskaber, men i høj grad også stærke karakteregenskaber. Vi bliver nødt til at forholde os til, om hele vores uddannelsessystem har til formål at sikre, at vi skaber voksne mennesker, der kan lede sig selv gennem livet til at opleve mening, eller om uddannelsessystemet alene er blevet et nytteredskab for arbejdsmarkedet.

I bogen “Ét liv én tid” stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan kan det lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mental velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression.

I bogen taler han for det at skabe et meningsfuldt liv. I forhold til ovenstående siger han:

Vi lever hovedparten af vores liv som voksne, så forældreskab og uddannelse handler først og fremmest om at gøre vores børn klar til at ankomme til voksenlivet med et selvværd så stærkt og en selverkendelse så sund, at de – uanset om livets pendul svinger mod den mørke eller lyse side – formår at blive tro mod sig selv og finde mening i tilværelsen. Vores ansvar som forældre, lærere og politikere er derfor at forsøge at skabe livsduelige børn. Ikke børn, der er dygtige til at gå til eksamen eller være på arbejdsmarkedet. For det er ikke det livet handler om. Livet handler om at finde mening i det. Lad mig gøre det helt klart, at jeg ikke siger, at det ødelægger livskvaliteten i egen ret for noget ungt menneske at lære at stave og læse og at gå til eksamen. Men det er og bliver sekundære færdigheder sammenlignet med evnen til at lede sig selv meningsfuldt gennem dit voksenliv.

Hvis du har opnået dit karaktergennemsnit på en sådan måde, at din menneskelighed og dermed selverkendelse er underudviklet, så kommer det til at stille dig langt svagere i din evne til at leve et godt liv. 

Så helt banalt bør vi være mere interesserede i, at uddannelsessystemet skal udvikle karakterfulde mennesker end arbejdsmarkedsparate personer med høj karakterer. 

Pauser og ro til at udvikle sig, er vigtige parametre for, at vi overhovedet får reflekteret over, om vores liv er på en meningsfuld kurs. Vi må ikke presse de unge til at tro på, at jo hurtigere jeg dygtiggør mig jo lykkeligere bliver jeg. Vi skal i en eller anden form signalere over for politikere og meningsdannere, at det her ikke er vejen frem, hvis vi ønsker at skabe et samfund med livsduelige mennesker.

Lad det være ordene.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, indendørs

 

Den 24. januar får vi besøg af Vestjyllands Højskoles nye forstander Ander Fogh Jensen. Temaet er dannelse, men jeg er sikker på, vi vil komme omkring ovenstående også. Vigtig aften husk at sætte kryds.

Slutteligt et lille citat af Mahatma Ghandi. Et citat som også er at finde i personalets julehilsen. Jeg tænker, det kan stå for sig selv.

Alle dele er vigtige og bidrager til helheden. På samme måde, som denne lille fjeder er nødvendig for at få spinderokken til at fungere ordentligt, er alle mennesker uundværlige for det overordnede samfund. Ingen kan undværes, og ingen er uden betydning. Vi arbejder i fællesskab.

 

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Billedresultat for jul

 

Tak for samarbejdet i 2018.

Vi glæder os til samarbejdet i 2019.

 

Rigtig god juleferie

På hele personalets vegne

Peter

 

 

Nyt fra Velling Lokalråd

Velling Lokalråd: Familiecykeltur: Velling – Husum i sommerferien, ad den gamle drivervej.

Drivvejen folder