Fredagsbrev uge 49


Kære forældre

“I denne søde juletid falder julesneen hvid”, lyder det i sangen “I denne søde juletid”. Tja, gid det bare var sådan, at sneen dalede ned uden for vinduerne, det er jeg ret sikker på, at rigtig mange af vores elever godt kunne ønske sig, så de kan få luftet deres kælke og bobslæder. Men sådan er det desværre ikke, og når der nu ikke er sne, så er der mudder, og det kan man rent faktisk også kælke i dog uden kælk kun iført en flyverdragt. Hvem der gør det, det finder I jo nok ud af, når I får jeres børn hjem.

Dejligt at se alle ungerne bare bøvle igennem i frikvartererne. Der er aldrig nogen, der brokker sig over de skal ud uanset vejret, alle accepterer bare, at det er sådan det er.

December måned er en hyggelig måned med mange gode faste traditioner, eleverne kan glæde sig til. Det er godt i en periode hvor mørket fylder mest og timerne med lys er få.

December er på mange måder anderledes end andre måneder, og lærerne kan da også mærke, at eleverne måske er lidt længere oppe om aftenen i hverdagen, måske står lidt tidligere op og generelt er sukkerindtaget nok også lidt højere. Det kan give nogle udfordringer, til de krav vi stiller, men heldigvis er der også plads til det på VF. Her indstiller vi os på, at det er sådan det er i en kort periode, og dermed lykkes vi stadig med god undervisning.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, står

 

Vi er generelt lidt udfordret for tiden på flere fronter. Lærerne holder til ovenpå i billedkunst, en ikke særlig holdbar løsning, men det går heldigvis ok. Byggeriet kan ikke undgå at have indflydelse på vores dagligdag, og mange af jer bemærker nok også at hele vores aula og indgangsparti er crowded og til tider temmelig larmende. Jeg håber, I har forståelse for de til tider lidt kaotiske forhold, og at I måske sender en venlig tanke til det personale, der på trods af byggerodet og forholdene, hver dag virkelig lægger sig i selen for at skabe den bedste skoledag for jeres børn på trods af byggerod og december måned.

Bestyrelsen har på den mest fantastiske måde, givet os en personlig pakkekalender, som vi alle skiftes til at åbne hver dag. En dejlig varm tanke som der virkelig bliver sat pris på. Tak for den.

Vores elever lader sig ikke mærke af det hele, de virker til at være glade og generelt gode ved hinanden.

 

Uge 50

Vi nærmer os juleferien med hastige skridt, men inden alle kan holde en velfortjent juleferie, så skal vi lige omkring følgende:

Tirsdag den 11. dec.

Fremvisning af 7.8. klasses eget dramastykke. 0. – 6. klasse skal se det af to omgange om formiddagen, og så er det forældre og søskende til 7.8. klasses elever, der skal have lov at overvære forestillingen kl. 17.00.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer

 

 

Onsdag den 12. dec. Juleaktivitetsdag på Fjordvang

På onsdag d. 12. december skal hele skolen om på Fjordvang og have juleaktivitetsdag.
Vi skal lave gymnastik til julemusik, lege, spille bold, springe og meget andet. Der bliver også aktiviteter udenfor.
Vi går fra friskolen kl. 8.10.
0. klasse er tilbage på skolen og har fri 12.30
1. – 8. klasse er tilbage på skolen og har fri 13.25
Husk en god madpakke, drikkedunk og idrætstøj. Vær omklædt hjemmefra og ha´ nok overtøj på
til også at kunne være ude.

Hilsen alle lærerne

Torsdag den 13. dec. Lucia 

Kl. 8.10 går 6. klasse Lucia. Vi er i Lillemediateket, og alle er velkomne til at overvære den faste tradition. Det varer ca. et kvarters tid, og derefter går vi til “almindelig” morgensang i morgensang sammen med Lui.

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der sidder

 

Tak for sidst

Sidste fredag inviterede vi ind til julehygge. Vi syntes, det blev til en hyggelig formiddag, og at længden af arrangementet var passende.

Når vi inviterer indenfor, er det egentlig med det formål lige at se jer forældre engang imellem, så afstanden mellem os ikke bliver for stor. Det tror vi på er vigtigt, for netop at fastholde et kendskab til hinanden hvilket så er medvirkende til at fastholde et godt samarbejde med en god konstruktiv dialog.

Vores fornemmelse er, at der ikke var helt så mange forbi i år. Det kan der jo være mange grunde til. Inden længe evaluerer vi i lærergruppen, og måske skal vi finde på noget helt andet i december fremover. Vores nye hal vil måske også indbyde til nye tanker, det bliver spændende at se, hvad den kan bidrage med.

En ting er sikkert. Kendskab giver venskab, og vi skal ses i ny og næ, også under mere afslappede former end til forældremøder og samtaler. Det er en del af hele vores måde at holde skole på. I fællesskab skaber vi den gode skole.

Bordtennis

Diverse diller har det med at indtage vores skole. Vi har været omkring løbehjul, speedstacking, Rubiks Cube og mange flere. Nu står den så på bordtennis, og det er helt fantastisk. Ja, selv helt nede i 0. klasse kan vi nu smashe.

Vi har haft indkøbt meget solide bat, men en del af dem er allerede gået i stykker. Vi købte dem for netop at få gang i bordene, og det må siges er lykkedes.

En del elever har deres eget bat, og sjovt nok så går de ikke i stykker. Måske kunne diverse adventsgaver og julegaver i år indeholde et bordtennisbat. Blot en lille tanke.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, folk, der sidder, bord og indendørs

 

Skærmtid og skærmforbrug i de ældste klasser

Vi har nu fået afviklet forældremøder på alle årgange, og grundlæggende synes vi, det er gået godt. I en del klasser har debatten ved bordene handlet om skærmtid og skærmforbrug. Vi har fornemmet, at det er et emne mange af jer forældre har brug for at få vendt med hinanden. Meningerne er mange, og måden vi indretter os på derhjemme er vidt forskellig. Sådan skal det være, men det er nu altid rart at høre, hvordan andre gør.

I en undersøgelse viser det sig at danske børn skraber bunden i forhold til at ses med vennerne i fritiden.

I kan læse den her.

Om det er godt eller skidt må være op til den enkelte at vurdere, vigtigt er det nok bare at vi tager stilling.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-06-danske-boern-skraber-bunden-i-ny-undersoegelse-ses-mindre-med-vennerne

 

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter