Fredagsbrev uge 47


Kære forældre 

Først og fremmest tusind tak til alle jer der deltog i rengøringsdag i søndags. Det er så fantastisk at møde ind mandag morgen til en funklende ren skole – TAK.

Med en flot og ren skole kan vi så så småt begynde at forberede os på december måned.

I denne uge har alle lærere præsenteret juleværkstederne, de juleværksteder som eleverne kan melde sig på til onsdag og torsdag i næste uge. Indholdet af værkstederne må vi nok hellere lade være med at afsløre, men en ting er sikkert, der er virkelig basis for, at eleverne kan få nogle rigtig gode dage. Juleværkstederne er et hit. Det er noget, langt de fleste elever ser frem til. Friskolen kommer til at summe af kreativitet og arbejdsomhed, samtidig med at der hygges på tværs af årgange og fællesskaber.

0. og 1. klasse har fri kl. 12.30 onsdag og torsdag og alle andre elever 13.30.

 

Fredag den 29/11 involverer jo også jer.

Vi har tradition for at holde en lille julecafe/ juleklip om eftermiddagen, hvor vi inviterer jer til at komme og spise æbleskiver og drikke et glas gløgg sammen med os.

Vi vil rigtig gerne se jer kl. 14.00, hvor vi hygger rundt i klasserne med juleklip eller blot snakker med hinanden, mens vi spiser æbleskiver.

Kl. 14.50 kan I se et lille nissespil i gymnastiksalen, hvis I har lyst til det.
Vær opmærksom på at det er en lukket forestilling, i den forstand, at når alle der ønsker at se forestillingen er kommet ind, så lukker vi dørene til gymnastiksalen.

Vi slutter i vores Multisal ca. 15.15, hvor vi i fællesskab vil synge nogle gode sange, og så venter der som altid os en lille hyggelig optræden af Lillekor.

Vi ønsker hinanden god weekend ca. kl. 15.45.

Det bliver nogle fantastiske dage, og vi glæder os alle sammen helt vildt.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 6 personer, smilende personer, folk, der står

 

Og så lige en lille en fra gemmerne.

For lige godt et år siden nærmere bestemt den 16. november holdt vi rejsegilde på vores Multisal. Det er faktisk helt vildt at tænke på, at det allerede er et år siden.

Nu er den i fuld funktion, og vi er simpelthen så glade for den.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: himmel og friluftsliv

 

 

Fra Ringkøbing Musikskole

 

 

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter