Fredagsbrev uge 46


Kære forældre

I morgen skulle vi have rengøringsdag, men den er jo aflyst helt, blot så I ikke bare står derude og banker på. Som bestyrelsen nævnte i deres indlæg, så har vi heldigvis et dygtigt administrativt personale som sammen kommer godt omkring mht. rengøringen.

 

Morgensang og elevmøde

I dag havde vi en fantastisk dejlig morgensang, hvor vi hørte intet mindre end 3 musiknumre. Valgfagsholdet slæbte instrumenterne ned i multisalen i går, og det skulle selvfølgelig udnyttes, så både 2. klasse og 3.4. kunne spille deres nummer for alle. I kan høre valgfagsholdet og 2. klasses nummer her. Det tager lige lidt tid at downloade numrene.

Valgfagsholdet spiller Lukas Graham “Mama Said”

IMG_7167 

2. klasse spiller “jeg kører brandbil”

IMG_7170

 

Efterfølgende var der elevmøde, og her nåede vi at høre 0., 3., 5., , 7. og 8. klasse fremlægge deres tanker om strukturen på de kommende elevmøder. Her kommer et udpluk af deres rigtig gode refleksioner, og dem har I da også fortjent at høre.

0. klasse siger, de jo aldrig rigtig har prøvet det, men de synes nu altså det er hyggeligt, når vi er sammen alle sammen, og så synes de det fedt at se fjernsyn (Ultra Nyt).

3. klasse mener at det er et godt sted at få snakket om nogen af de ting, lærerne ikke ser, f.eks. det der foregår inden man skal med bus osv. Elevmøderne er også et godt sted at ønske sig ting, og det er fedt når ønskerne bliver til virkelighed. Det er også godt, at vi laver fælles regler ind imellem, og især at vi kan udvikle dem sammen. Endelig mener de, at det er godt at klasserne bliver hørt.

5. klasse synes det er positivt, at elevmøderne kan bruges til at få vendt nogle ting sammen. At man kan ønske sig ting, som man muligvis kan få. De mener elevdemokrati kan bruges til at blive lyttet til og føle at ting bliver taget seriøst. Elevmøderne er med til at gøre Velling Friskole bedre – det hjælper til at friskolen bliver en skole man kan lide at gå på. Man lærer også at blive demokratiske bl.a. at vente med at sige noget til det er ens tur og stemme om tingene. Det er også et godt sted at fremhæve gode ting og rose alle på Velling Friskole som gør det godt – både elever og lærer/pedel/rengøring.·

7. klasse synes generelt det er vigtig at holde fast i traditionerne, og det ikke behøves at have en anden form. De synes det er godt at høre, hvad der sker på hele skolen, “det er stort set det eneste tidspunkt hvor vi er sammen”. De mener også, det er fedt, at det er elevernes møde, og det er godt at eleverne selv styrer det.

8. klasse er overvejende positive for den nye form, de glæder sig bare til at komme i gang.

 

Den nye højskolesangbog landede også på Velling Friskole torsdag😀😀🇩🇰🇩🇰Nu glæder vi os til at lære alle de nye sange at kende, så derfor vil vi i fremtiden starte alle lærer- og bestyrelsesmøder med en ny sang😉🎼🎹
Der skal altid være noget at glæde sig til på Velling Friskole😊👍

 

 

12 gode “frøer” 🐸fra 2. klasse overraskede i den grad skolelederen, da de kom kvækkende forbi og viste 12 flotte frøer lavet i billedkunst🤩😂👏👏
Det kan man da kun blive glad i låget af.

 

Og slutteligt en lille Corona kommentar mere fra en 6. klasse elev, der blev spurgt om, hvad han glæder sig mest til, når alt det her Corona er overstået.

“bare at kunne gå fra morgensang sammen med alle de andre. At kunne gå ned til frugtbordet og snakke og være sammen med de små, det glæder jeg mig til”

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter