Fredagsbrev uge 4


Kære forældre

Tusind tak for sidst. Vi fornemmer, at I syntes det var en relevant og god aften.

Det er jo altid en smule svært at finde en foredragsholder, der rammer alle, når vi arrangerer det årlige fælles forældremøde, men at mærke på stemningen rundt omkring ved bordene, så var det vidst ikke et helt skidt valg. Om ikke andet var det i hvert fald vigtigt for os som skole, at få jer inddraget i de tanker vi gør os, når det kommer til bæredygtighed og dannelse.

Dejligt med en så stor opbakning til arrangementet – tak for det.

I de sidste 14 dage har 8. klasse stået for morgensangen, og det har de simpelthen gjort så godt. Birgitte roste også de øvrige elever for deres lydhørhed, og som hun sagde, så fornemmede man ikke, at der var nogen forskel på, om det var en lærer eller elev, der stod for morgensangen.

Der er valgt nye repræsentanter til elevrådet, og for første gang i dag var det det nye elevråd, der stod for elevmødet. Vores elever tager virkelig ansvar for deres egen skole, og vi kan mærke, at efter vi (lærere) har overladt styringen helt og holdent til eleverne, ja så får elevmøderne bare mere indhold og engagement – tankevækkende.

Vi sluttede af med en gang Ultra nyheder, der havde et indslag om plastic i vores verdenshave. En fin sløjfe blev bundet på det seneste døgns indhold om bæredygtighed.

I næste uge får vi Malene Pedersen i jobpraktik som lærer. Hun skal primært følge 2. klasse, men vil også være at finde i andre sammenhænge. Vi glæder os til en hjælpende hånd.

På søndag skal 2.3.4. klasse stå for Gudstjenesten i Velling Kirke sammen med vores lokale præst. De har haft kristendomsemne i dansktimerne, og afslutter nu emnet med en børnegudstjeneste.

Den lille film har Louise Aagaard skruet sammen, og den er jo et lille fint bevis på, at der har været sne i Velling denne vinter.

 

Oprydning i 0. og 1. klasses garderober.

Vi har virkelig brug for en hjælpende hånd i forbindelse med 0.1. klasses garderober. Vi vil rigtig gerne, at de bliver tømt og ryddet op mindst en gang om ugen og rigtig gerne om fredagen. Else og Anette der gør rent de to steder, må altid starte ud med at samle tøj m.m. op fra gulvet, inden de gør rent. Så kig lige forbi garderoben, når I henter jeres børn, det vil vi virkelig sætte pris på.

 

Gymnastikopvisning

Vi har nu tidspunktet for vores opvisning.
Vi skal lave opvisning i ROFI: Søndag d. 11. marts kl. 10.30.
Alle børn skal dog møde – klar til opvarmning i hal 2 kl. 9.40.
Vi glæder os allerede.
I kan gå ind på hjemmesiden DGI RKSK og se hele weekendens program.

 

Lillekor

Lillekor er aflyst næste fredag d. 2/2
Hilsen Kirsten

 

Fribillet til håndboldkamp i Skjern.

Ole Strandbygaard (far til Signe i 7.) vil gerne invitere forældre og børn med lyst og interesse til håndboldkamp mellem Skjern og Århus i Ringkøbing-Skjern Arena den 16/2 – 2018. , da hans virksomhed, Strandbygaard Grafisk, er kampsponsor den dag. Send en mail til peter@velfri.dk senest den 1. februar med antal.

 

Skolestart 2018

En del har spurgt, så her kommer den – datoen. Vi starter skoleåret 2018/2019 onsdag den 15. august.

 

Rigtig god weekend

På alles vegne

Peter