Fredagsbrev uge 37


Kære børn og forældre

Denne uge har stået i jubilæet tegn her på skolen, hvilket fredagsbrevet også bærer præg af. Vi glæder os sådan til at fejre jubilæet sammen med jer i morgen fra kl. 9-13.30. Her er programmet, så I er lidt bedre forberedt på, hvad der kommer til at ske.

09.05 Morgensang i Multisalen. Her står Esben for morgensangen med indslag fra Ejvind og Peter (vores tidligere skoleledere)

10.15  Fællesaktiviteter ude og inde. Vi bytter kl. 11.00.

Ulige husnumre starter i Multisalen, hvor valgmulighederne er:

  • Dans og sang
  • Billedkunst – håndaftryk
  • Maling på sten
  • Gåtur til fjorden
  • Sørøverbane i gymnsatiksalen

Lige husnumre starter i Skolegården, hvor valgmulighederne er:

  • Fodbold
  • Rundbold
  • Politi og røvere
  • Snitte og bål
  • Gæster (som ikke er nuværende forældre og børn på skolen) må meget gerne deltage i fællesaktiviteter. Men der vil også være kaffe, billeder og snak om gamle dage på lærerværelset sammen med bl.a. Ida og Ejvind.

11.45 Pølser og kagemand i Skolegården.

12.45 Fælles afslutning i Multisalen. Denne står Karoline for med indslag fra bestyrelsen og lærerne.

13.30 Tak for en dejlig dag.

P.S. Husk varmt og praktisk tøj, for nogle af aktiviteterne kommer til at foregå udenfor.

Med hensyn til parkering, bliver der pres på parkeringspladsen, og vi opfordrer til at de, som har mulighed for det, cykler, går eller laver samkørsel.

Hvis man gerne vil give en fødselsdagsgave til skolen, er en lille donation meget velkommen. Vi ønsker os blandt andet et nyt (flytbart) el-klaver, og jubilæet er en god anledning til at starte en opsparing dertil. Donationer kan indbetales på MobilePay nr. 15359 (skriv ”jubilæum” i kommentarfeltet).

Bøger efterlyses

Vi kunne godt bruge et løft til vores bogsamling. Vi vil gerne fremme elevernes lyst til at læse, og vi må sande, at vores bogsamling godt kunne bruge noget nyt litteratur til både store og små. Vi er i gang med at købe lidt nyt, men det kan jo være, I har bøger, som samler støv derhjemme, og som kunne få nyt liv her på skolen.

Hvis I har nyere bøger til børn og unge stående, som bare står og fylder på hylderne, tager vi imod dem med kyshånd.

Bøgerne kan afleveres på kontoret, og så kan vi forhåbentlig få pustet liv i vores bogsamling og styrket elevernes læselyst.

Strøm og varme

Strøm- og varmeudgifter er på de flestes læber for tiden. Her på skolen kommer vi også til at sænke temperaturen en smule, hvilket vil særligt vil kunne mærkes i hallen og på gangene. Måske har I allerede lagt mærke til, at der er mørkt i klasselokalerne om morgenen, indtil de første børn møder ind. Vi forsøger at reducerer vores forbrug, hvor vi kan, og et par hjemmesko og en ekstra varm sweater kan blive rart, når vi går koldere tider i møde.

Kontoret er ”lukket” mandag – onsdag i uge 38

Næste uge er Malene og jeg på budgetworkshop i Middelfart fra mandag til onsdag, så der vil være tomt på kontoret. Hvis I har brug for os de dage, er I meget velkomne til at skrive en mail eller sende en SMS, så skal vi nok kontakte jer, når vi har mulighed for det.

Fredagssvømning m. VUIF

Husk det er i dag fredagssvømning starter i Ringkøbing svømmehal fra kl. 18-19.

Pris 500 kr. pr. familie for hele sæsonen. Betales via www.vuif.eu/svomning

Løssalg 50 kr. pr. voksen, 30 kr. pr. barn. Dette betales ved indgangen på mobile pay 883637.

Håber mange har lyst til at starte weekenden på denne fantastiske måde 😊

/VUIF

 

Jeg glæder mig til at se jer i morgen,

God weekend

Hilsen Karoline