Fredagsbrev uge 35


Kære børn og forældre på Velling Friskole

Hverdagen har indfundet sig her på skolen, og vi er alle så småt ved at finde os til rette i de rutiner, der følger med. Det har været et par travle uger med forældremøder mm. og september bliver også en måned, hvor vi får masser af muligheder for at mødes på kryds og tværs.

Der er Åben morgensang torsdag den 9. september. Familiedagen er lørdag den 11. september og den 18. september er der Arbejdsdag.

Programmet for familiedagen er på plads, og vi glæder os rigtig meget til at se jer alle.

Familiedag lørdag d. 11.september fra 9.00-12.00.

Når I kommer til skolen, bedes I som familie trække et nummer ved indgangen, som viser, hvilket hold I skal være på, samt hvilket modul I skal starte ved. Men I får naturligvis mere information omkring de praktiske detaljer på dagen😊.

Dagens program vil være følgende:

9.00-9.30          Morgensang i multisal

9.35-10.10        1. modul

10.20-10.55     2. modul

Pause med kaffe og frikvarter.

11.15-11.50     3. modul

11.50-12.00       Afslutning i skolegården.

Det vil være en rigtig god ide med praktisk tøj der både rummer plads til

kreativitet og bevægelse.

Vær opmærksom på, at dagen er en obligatorisk skoledag, så ved afbud skal I

henvende jer til karoline@velfri.dk.

Vi glæder os til en fantastisk familiedag i fællesskabets tegn- det bliver så godt.

Fortælling

Efter en omgang med fælles fortælling for alle, er klasserne nu blevet delt op i 4 hold til fortælling.

  1. og 1. klasse får fortalt om Grynet, en af Astrid Lindgrens kendte bøger.
  2. – 4. klasse får fortalt Danmarkshistorie fra slutningen af vikingetiden og ind i middelalderen.
    De hører om de mange konger og deres bedrifter, og de får den fiktive fortælling om de 2 børn Freja og Eskild og deres
    oplevelser i middelalderen.
    5. og 6. klasse får fortalt om Sønderjyllands historie med udgangspunkt i en bog der hedder ”Maries krig”.
    Det er fortællingen om en 14-årig pige, der oplever kampene ved Dybbøl i 1864 på nærmeste hold.
    7. og 8. klasse får fortalt verdenshistorie fra 1. verdenskrig og frem til 2. verdenskrig.

En sko

Her til morgen blev alle elever i 5.-8. klasse sendt ud for at lede efter en sko i det første frikvarter. Det var ikke alle, som synes det var lige fedt at bruge pausen på det, og det kan måske være meget at gøre ud af en enkelt forsvunden sko.

Men for os er det en alvorlig sag. Det er det fordi, en af vores elever gentagne gange har oplevet, at ting bliver gemt og nu er helt væk. Det skaber utryghed for flere elever, når ting ikke kan få lov til at ligge i fred, og dette strider helt imod den tillid vi gerne giver eleverne og den ansvarsfølelse, vi gerne vil lære dem. Velling Friskole skal være et sted, hvor vi har tillid til hinanden og hvor vi respekterer alle på skolen, så alle kan føle sig trygge.

Derfor brugte vi i dag tid på at lede efter en sko. Vi søgte i flok for at hjælpe en kammerat og vi blev fælles mindet om, at vi skal passe godt på hinanden og de ting, der er omkring os.

Sygdom

Sidste uge sendte jeg en ny procedure ud for fravær og sygdom. Rigtig mange af jer, er allerede gode til at bruge den nye mail sygdom@velfri.dk ved akut opstået sygdom, men vi vil selvfølgelig gerne have de sidste med på vognen.

På forhånd kendt fravær meldes til klasselæreren og kendt fravær på mere end to dage meldes til mig på karoline@velfri.dk

Til slut får I en række billeder, som viser en række af de stjernestunder vi har haft i ugens løb. Her er blandt andet glimt fra  forældremøde med en flok engagerede forældre i 2.-4. klasse samt værksted og udeskole.

Med disse dejlige billeder, vil jeg ønske jer en fantastisk weekend.

De bedste hilsner,

Karoline