Fredagsbrev uge 34


Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, sko, menneskemængde, barn, træ og friluftsliv

 

Kære forældre

Tak for sidst for en fornøjelig eftermiddag i Ringkøbing. Fantastisk at være en del af noget større, og skønt at vi også kan være med i sådan en teatersammenhæng. Billederne i dette fredagsbrev er fra i fredags.

Så er klasserne for alvor kommet i gang, og nogle rigtig gode trivselsdage er nu veloverstået. Nu kommer hverdagen med en fast skemastruktur, og det er rigtig mange elever også glade ved. Faste rammer, struktur og traditioner kan for mange børn være rigtig godt. Derfor vælger vi f.eks. også at vores morgenstunder med fortælling og morgensang er genkendelige og fyldt med gode faste traditioner. Her skal børnene blot være til stede og være.

På VF er vi heldigvis også glade for at bryde hverdagen. Der er ikke langt fra tanke til handling, og sådan skal det være. Ideer er der nok af og lysten til at gøre noget anderledes mangler bestemt heller ikke. Faktisk er vi nogle gange nødt til lige at sætte bremsen i, og huske vigtigheden af at have gode perioder med en fast skemastruktur.

Lige præcis sådan en periode bevæger vi os ind i nu. En periode hvor vi for alvor kan lære skemaet, og dermed også fagene, at kende. Dette gælder naturligvis både for lærere og elever.
Trivselsuge betyder også at 2. – 8. klasse har været igennem deres obligatoriske overnatning, og det er gået super godt. Mandag overnattede 2.-6. på friskolen og 7.8. klasse tog ud til Gl. Sogn, hvor de overnattede i en spejderhytte.

Fedt at lærerflokken gang på gang lægger sig ved siden af eleverne i et klasselokale, og ofte kun får 3-4 timers søvn og sjældent sammenhængende. Giv dem gerne et klap på skulderen eller en thumps up, når I støder ind i dem, de er med til at gøre en forskel.

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk på scenen, folk, der står, friluftsliv og indendørs

 

Kære Peter, ansatte, bestyrelse, forældre og børn på Velling Friskole og i Naturhuset.

Tak for krans, gave, blomster, varme ord og besøg i forbindelse med Oles død og bisættelse.
Det har været/er ganske overvældende; men hjælper os rigtigt meget i denne svære og for os meningsløse tid.
Det er er en gave at have et arbejde, som er både menings- og værdifuldt. Tak for at skabe det sammen med vores kære far/mand.
Med ønsket om alt godt i fremtiden for jer alle, sendes de kærligste hilsner
Mette, Lise og Else

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk, der står, menneskemængde, træ, barn og friluftsliv

 

Fællesspisning

I forbindelse med skolestart snakkede vi, til sidste års forældremøder, om vigtigheden af, at det eksisterende forældreråd får arrangeret en fællesspisning eller andet arrangement for klasserne de repræsenterer, inden der vælges nyt råd.

Det er så fint lige at mødes og ønske hinanden et godt skoleår.

Ønsker I at booke en dato for et arrangement så kontakt Peter.

 

Lus

Man skulle næsten tro, at lusene også har holdt første skoledag, vi må i hvert fald konstatere, at de endnu engang har valgt at slå sig ned i udvalgte klasser. Der er kun en vej ud af det, og det at få kæmmet alle jeres børn, så vi kan gå efterår og kommende lejrskoler i møde uden lus. KÆM KÆM KÆM.

Billedet indeholder sandsynligvis: 6 personer, folk på scenen, folk, der spiller på musikinstrumenter, barn og friluftsliv

 

Fravær

Ved sygdom eller andet fravær gives der besked til lærerværelset pr. telefon eller via mail til de respektive klasselærere. Hvis børnene skal tages ud af undervisningen i en længere periode (over to dage) grundet ferie eller lignende, så skal I lige omkring kontoret (Peter). Send en mail til info@vellingfriskole.dk.

 

Fripladstilskud

Der er nu muligt at søge et tilskud til skolepengene. Hent et skema på kontoret. Skal afleveres senest 10. september.

Tilskuddet er indtægtsafhængig, og er man berettiget, drejer det sig oftest om et tilskud på mellem 100 – 300 kr pr. måned.
Ved spørgsmål af den ene eller anden art kontakt da Peter.

 

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter