Fredagsbrev uge 3


Kære forældre

Det er nu 100 dag siden vi startede i skole efter sommerferien, og ikke mindst er det 100 dage siden 0. kl. havde deres allerførste skoledag. Det har været 100 dage på Velling Friskole fyldt med masser af gode oplevelser, og det er da værd at fejre! 0. kl. har i dag holdt 100-dagsfest med flotte 100-dagsbriller og så lavede de 100-dagsballade og satte 100 sko på en lang line – det var så festligt!

Men ellers har ugen været præget af at det dejlige vintervejr med masser af sne i Velling. Det har fået legebarnet op i både store og små her på Friskolen. Der har været godt gang i slæderne, snemændene, sneboldskampene og de røde kinder – skønt.

I denne og næste uge er det 8. kl., der står for morgensangen for hele skolen. De gør det så godt. De har selv valgt sange og tema for dagen. Vi har hørt lidt om forskellige dyrerekorder, fået facts om lærerne, hørt om 80’erne og kigget tilbage på de legetøjstrends, der har været her på skolen i sidste 8 år. Det er en fornøjelse at se de unge mennesker tage ansvar og stå der og styre slagets gang for resten af flokken. De værdier og traditioner, de har fået ind fra deres første skoledag på Velling Friskole, er de nu med til at formidle videre.

Velling Friskoles billede.

 

Skole-hjem samtaler og fælles forældremøde

Det er nu også tiden for hjemmebesøg og skole-hjem-samtaler for mange klasser. Det er så vigtigt med den nære dialog om det enkelte barn, og alle beretter om meget positive og konstruktive samtaler i den forgangne uge. Noget der er mindst lige så vigtigt, er vores fælles snak om vores fælles skole. Vi ser alle meget frem til det fælles forældremøde på torsdag kl 19.30. Det bliver så godt med dette input fra Lone Belling. Det er noget vi komme til at snakke meget om fremover, referere tilbage til, og den samtale, vi har ansatte, bestyrelse og forældre, er ekstrem vigtig for at skabe den bedste skole for vores børn. Desværre mangler vi en del tilbagemeldinger fra jer forældre. Vi ved godt, det kan være en presset hverdag som børnefamilie, men dette er virkelig værd at prioritere.

Lus

Der bliver berettet om fund af lus i en del klasser, så måske er det smart at få tjekket op på dette og behandlet her i weekenden, så vi kan møde op på mandag til en lusefri skole!!

Ansøgninger

Vi kan fortælle, at der foreløbig er kommet ca. 30 ansøgninger til den ledige stilling, og det ser rigtig fornuftigt ud. Der er ansøgningsfrist torsdag den 25. januar, så muligheden er der stadig for at søge den ledige lærerstilling.

 

Velling Friskoles billede.

 

Fribillet til håndboldkamp i Skjern.

Ole Strandbygaard (far til Signe i 7.) vil gerne invitere forældre og børn med lyst og interesse til håndboldkamp mellem Skjern og Århus i Ringkøbing-Skjern Arena den 16/2 – 2018. , da hans virksomhed, Strandbygaard Grafisk, er kampsponsor den dag. Send en mail til peter@velfri.dk senest den 1. februar med antal.

 

I anledningen af skolens jubilæum var vi, kollegaer, så heldige at få en rundvisning og prøvesmagning på Stauning Whisky. Det fik vi indløst i går aftes på bedste og hyggeligste vis – 1000 tak til Katja for en fantastisk gave og oplevelse. Det er da fantastisk at være et sted, hvor de ansatte nyder at være sammen også i deres fritid.

 

Velling Friskoles billede.

 

Rigtig god weekend

På alles vegne

Birgitte