Fredagsbrev uge 24


Kan være kunst af 1 person

Kære forældre

Morgensang kører, og det er virkelig dejligt igen at have en fælles start på dagen. Alle sidder med i multisalen og noget så dagligdags som beskeder, er en stor fornøjelse igen at kunne give til hele flokken.

I 8. klasse sluttes der virkelig af i øjeblikket. Stort set alt fritid bruges på mindebogsskrivning, og forberedelserne til næste uge er i fuld gang. Tirsdag aften er 8. klasses aften, og en del af den foregår sammen med forældrene. Traditionen tro øves der i øjeblikket på musiknummer, der laves underholdning og en film der viser 8. klassernes 9 års skolegang på Velling Friskole.

Havde vi været corona foruden, så havde 8. klasse været oppe til deres første eksamen i musik og billedkunst. Heldigvis blev det da ikke til noget. Det er tåbeligt at sende 8. klasse til eksamen i et kreativt fag, men fra politisk side ønsker man at styrke praksisfagligheden i folkeskolen for at få flere til efterfølgende at vælge erhvervsuddannelserne. Det er som om, at midlet altid bliver målstyring og tests for at opnå ønskede resultater. Det her med nationale tests og målstyring var jo blandt andet en del af skolereformen, og den er det jo da gået ganske godt med – ironi kan forekomme. Vi mener, vi på Velling Friskole sagtens kan motivere og inspirere vores elever på det kreative felt uden en eksamen, og er de først inspireret og motiveret, så kommer læringen som regel af sig selv. Vi har ikke rigtig kunnet undgå at sige nej til den eksamensform, da vi så stiller vores elever ringere, når de forlader os. Nu skal årskarakteren så ophøjes til prøvekarakter mmmhhh.

Kan være en illustration af en eller flere personer

Nå, men eleverne har jo knoklet i billedkunst og musik, og nogle af de flotte resultater kan I se her og på vores facebook side. De er bare dygtige vores elever, og hvad vigtigt er så er de pligtopfyldende og gør sig umage. Det er da gode egenskaber at tage med sig videre ud i livet.

I øvrigt spillede valgfagsholdet i 7.8. klasse en mindre koncert her til morgen, og det var intet mindre end rørende og fantastisk – så er det sagt.

Kan være en illustration

Uge 25 – skoleårets sidste.

Mandag – onsdag er helt normale. Mandag og tirsdag står 7.8. klasse dog for fortællingen ude i klasserne.

Tirsdag aften holder 8. klasse afslutning sammen med forældrene.

Torsdag er klasselærernes dag. Her skal de respektive klasser være sammen med deres klasselærere og lave alle mulige forskellige ting. I skal nok blive orienteret mere specifikt om dagen af netop klasselæreren.

Kan være kunst af 1 person

 

Fredag d. 25/6 – Sidste skoledag

Kl. 7.15 Personalet spiser morgenmad med 8. klasse i lillemediatek
Kl. 8.10-9.00 Morgensang. En højtidelig en af slagsen da vi skal have sagt farvel til vores 8. klasse.
Kl. 9.00-9.15 Frikvarter
Kl. 9.15-9.30 Omklædning og klar til årets fodboldkamp
Kl. 9.30- 10.30 Fodboldkamp.
Kl. 10.30- 11.00 I klassen og spise madpakker
Kl. 11.00-11.30 udefrikvarter
Kl. 11.30-12.30 Egne klasser- årets sidste time
Kl. 12.30-12.40 Frikvarter
Kl. 12.40-13.15 Fælles afslutning i multisalen ved Peter

Husk, fredag er I meget velkomne til at deltage hele dagen eller i små bidder.

8. klasses forældre er også velkommen til at blive og få et rundstykke og en kop kaffe efter morgensang og inden fodboldkampen.

Vi vil dog gerne, at alle der vil være med om fredagen medbringer et gyldigt coronapas. Vi vil ikke tjekke det, men kraftigt opfordre til, at det er i orden.

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Afskedsreception

Jeg må jo nok her være helt ærlig, at jeg har det lidt som tegneseriekatten Garfield, der siger, “I hate farewell scenes”, af flere årsager, men nok mest fordi de kan være lidt svære at være i, når man er omgivet af så mange mennesker, man rent faktisk holder af. Jeg har dog, efter mange år i skoleverdenen, set og oplevet hvor vigtigt det er at sige ordentligt farvel, så derfor vil jeg jo nok alligevel være glad for, om I har lyst til kigge forbi fredag den 25. juni kl. 15.00 – 16.30 i multisalen. Håber vi ses.

Billedforhåndsvisning

 

Kan være et billede af en eller flere personer

Arbejdsdage – Velling Friskole 2021/2022

Kære Forældre til børn i Naturhuset og på Friskolen.

Et nyt børnehave/skoleår står for døren, hvilket betyder at vi igen skal mødes til arbejdsdage og det har vi vist alle glædet os til!

I er med til at vores børnehave og skole tager sig godt ud og det holder samtidig vores udgifter nede, således vi kan investere mere i vores børn.

Som altid, gælder det for forældre med børn i Naturhuset og på Velling Friskole, at man deltager to gange årligt i de planlagte arbejdsdage. I nedenstående skema er der mulighed for at krydse de to dage af, hvor man ønsker at deltage.
Bliver man forhindret pga. sygdom eller lignende, kontakter man Mitzie på 60184732. Dette af hensyn til bestilling af mad samt planlægning af dagens opgaver.

Skemaet skal være udfyldt senest den 1.8.2021 – Kun et skema pr. familie, med mindre man ikke møder op sammen.

I finder flere oplysninger og skemaet ved at følge nedenstående link.
På arbejdsudvalgets vegne
Mitzie
Rigtig god weekend til alle
På hele personalets vegne
Peter