Fredagsbrev uge 22


Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, sidder, spiser, bord, barn og friluftsliv

 

Kære forældre

Vi håber I alle har fået nogle trætte og glade børn hjem, men også at jeres børn har haft overskud til at fortælle lidt om turen. Det har virkelig været nogle gode dage, og når man sådan går midt i det, så giver det så meget mening at holde fast i, at der skal være lejrskoler på VF. Det er da ganske specielt for børnene at pakke deres kufferter og lægge velsmurte madpakke ned i den lille taske for så at gå ind i bussen og tage afsked med mor og far. For nogen er det meget stort,  hvor andre knap nok tænker over, at de er væk. Sådan er vi alle forskellige både børn og forældre.

Alle eleverne har været inddelt i familiegrupper, og her har de store fået at vide, at de skal tage det ansvar, det indebærer at være den store i gruppen. Det synes vi, alle har levet op til, og det har i den grad virket til at alle har følt i trygge undervejs.

Billedet indeholder sandsynligvis: 8 personer, smilende personer, folk, der står og friluftsliv

 

Hvis man, ud over alle de fede ting vi har lavet, skulle fremhæve noget, så må det næsten være godnatseancen. Det er selvfølgelig her hjemveen kommer snigende hos mange. Der bliver sagt godnat på forskellige tidspunkter. 0.-1. kom i seng ved ni tiden osv. 7.8. klasse fik lov at være oppe til kl. 23.30, og den sidste nat skulle de så også lige have lidt mere hjælp end ønskeligt til at finde madrassen.

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, folk, der sidder, folk der spiser og mad

 

Lærerne hos 0.-6. klasse læser godnathistorie for klasserne, og drypvis falder eleverne i søvn lige med undtagelse at et par stykker i de fleste klasser, de har lige brug for lidt mere omsorg for at kunne falde i søvn. Det er her, jeg ikke kan lade være med at fremhæve lærernes indsats, og da især deres vilje til at eleverne skal have en god oplevelse med sig hjem. Som eksempel kan nævnes Troels eller Kirsten, der ikke sov før ved to tiden begge nætter, og så skulle de da også lige vækkes et par gange efterfølgende, men de kom i mål alle mand.

Billedet indeholder sandsynligvis: 4 personer, smilende personer, barn og friluftsliv

Når man sådan kigger tilbage på turen, så bliver det altså ret tydeligt hvor god og harmonisk en elevflok vi har på friskolen. Alle kan med alle, og større konflikter har vi simpelthen ikke haft, det er da fantastisk, når vi er så tæt på hinanden over længere tid. Forberedelserne er nu gjort for kommende 5.-8. der lige om lidt, september, skal til hhv. Slesvig og Tjekkiet i det nye skoleår.

Lejrskolerne er helt sikkert medvirkende til at skabe livsduelige børn.

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, smilende personer

 

Juni måned

Lige om lidt tager vi hul på den sidste måned inden sommerferien, og vi kan så se tilbage på skoleåret 18/19. Vi har dog lige et par ting vi skal nå inden.

Sommertræf med Mølleløb og Stjerne for en aften, åben morgensang den 4. juni og endelig fælles friskoledag den 12. juni. Det er vist de sidste større højdespringere inden vi lukker og slukker.

Nu vil holde en normal uge 22, dog med et lille break indlagt nu på onsdag den 5. juni, hvor vi jo holder fridag.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, smilende personer, folk, der står og indendørs

 

Rigtig god weekend til alle

På hele personalet vegne

Peter