Fredagsbrev uge 20


 

Kære forældre

Endnu en dejlig uge med solen højt på himlen er gået. Vores fantastiske udenomsarealer kommer virkelig til deres rette. Det summer af liv hele vejen rundt – der er gang i hulerne, klatrestativet, sandkassen, der bliver spillet fodbold og rundbold på alle baner, der bliver slikket sol på tæpper, og så er der ellers gang i den på hoppepuden og airtracken. Det er endda så godt, at selv de store har svært ved at holde sig inde

 

 

  1. kl. har på fornemmeste vis kæmpet for at få forhandlet mængderabat på fodbolde hjem. Hver klasse har så skulle bestemme sig for, om de ville bruge nogle af deres klassepenge på det. Og I denne uge er boldene så kommet, og det gjorde lykke. Tak til 5. kl. for deres tålmodighed og fine arbejde. 7. kl. virker til at have nydt deres konfirmation og deres blå mandag i Aarhus. Tirsdag var de trætte, men tilfredse tilbage og kunne dele deres oplevelser med deres kammerater.

I 2.,3. og 4. klasse er det forventningens glæde, der fylder. De er Så parate til deres lejrtur til Grønbjerg. Og heldigvis melder de også godt vejr i næste uge, så det skal nok blive rigtig godt – fyldt med dejlige oplevelser og fællesskab!

Vi har en forlænget weekend pga. pinsen og møder først tirsdag, som ellers er helt normal. Onsdag drager 2., 3. og 4. kl. så afsted sammen med Tine, Kirsten, Troels og Maibritt, og vi andre holder skansen her på skolen.

Billederne har Lui taget, da han var sammen med sit udeskolehold ved Camp Åvang.

I ønskes alle en rigtig dejlig pinse!

På hele personalets vegne

Birgitte

 

 

Så er det tid! – Sommertræf

Den 7. -10. Juni er der Sommertræf i Velling.

Det betyder at børn, unge og ældre fylder sportspladsen og det store telt med liv og aktivitet.

Som forældre til børn i Naturhuset og Velling Friskole vil vi gerne opfordre jer til, at støtte op om, og være med til at fejre fællesskabet.

Se vedhæftede program for Sommertræf og køb billetter til den store voksenfest lørdag hos Min købmand, via nedenstående link el. Mobile pay (nr. står i programmet. Husk navn og antal billetter).

Læs mere om sommertræf: http://vuif.eu/index.php/sommertraef/sommertraef , hvorfra programmet også kan downloades.

På festligt gensyn!

Sommertræfudvalget

 

 

Fællessang på Røde Kro.

Kom til fællessang i Kostalden på Røde Kro, Vennervej 6 i Velling.

torsdag d. 31. maj fra kl. 19.00 – 21.00.

Halvvejs på aftenen serverer vi kaffe, te og franskbrødmadder.

Entre: 50 kr. for hele aftenen.

Hans og Kirsten Pedersen vil stå for sangen og musikken til fællessangen.
Så!  Kom og vær med til at byde sommertiden velkommen her den sidste dag i forårsmåneden med vore dejlige sommersange blandt andre.

Ingen tilmelding.      Alle er velkomne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.