Fredagsbrev uge 20


 

 

 

 

 

 

Kære forældre

Lyden af børnestemmer er igen at finde på Velling Friskoles gange. Torsdag holdt vi “Store flyttedag 2”, og med det nye afstandskrav på 1 meter, har vi valgt at rykke alle eleverne tilbage i de klasser, de kom fra før Covid-19. I modsætning til sidst, hvor vi gjorde klar til at modtage 0. – 5. klasse, så er der denne gang få restriktioner og regler meldt ud. I stedet er der lagt op til sund fornuft og mere selvbestemmelse på de enkelte skoler. Det passer jo rigtig fint ind i vores måde at holde skole på. Ingen skoler er som bekendt ens, og der er selvfølgelig forskel på en stor byskole og en mindre skole som vores. Så dejligt med færre egentlige påbud fra myndighederne og mere sund fornuft dette naturligvis set i lyset af den positive udvikling, der har været omkring smittetrykket i DK.

 

 

Ud over at vi følger vinterskemaet, vil vores “Coronahverdag” komme til at se ud på følgende måde:

  • Der er en generel anbefaling om 1 meters afstand fra næsetip til næsetip, og den følger vi. Der kan være situationer, hvor 1 meters afstand ikke kan efterleves (børn der skal trøstes, frikvarterer osv.)
  • Eleverne vil stadig kun være sammen med deres egen klasse, men de må nu gerne lege sammen på kryds og tværs indenfor klassen.
  • Udeområderne vil fortsat være afmærket, og 0. – 5. klasse beholder stort set de områder, de har i dag.
  • Alle klasser har fået tildelt deres eget toilet og områder til håndvaskning.
  • Eleverne fra 0. – 6. klasse mødes fra morgenstunden udenfor og går i samlet flok ind i klassen.
  • 7. og 8. klasse går direkte ind i klasserne og husker at vaske hænder.
  • Mødetiden er fortsat mellem 7.55 og 8.10
  • Vi vil gerne, at alle andre end eleverne og personalet i videst mulige omfang ikke kommer ind på friskolen.
  • Der er fortsat tale om nødundervisning.
  • Alle elever har senest fri kl. 13.30 hele ugen.

Vi vil gerne understrege, at vi naturligvis ikke går på kompromis med rengøringen og den grundige hygiejne herunder håndvaskningen.

Ellers er det jo nu også muligt at køre i bus og sidde ved siden af hinanden, og vi kan sågar tage på lejrskole, så længe der eksempelvis er en meter mellem os i teltet. Vi overvejer, om ikke vi skal en tur ud i det blå med nogle af vores klasser, men lejrskolerne har vi definitivt udskudt til næste år.

Eleverne gør det stadig virkelig godt, og vi er alle enige om, at vi på bedste måde skal forsøge at holde den gode motivation med noget spændende og varierende undervisning, og her kan det jo være en bustur kunne være det der hittede hos nogen. Ellers har vi også valgt at investere i en masse “legetøj” til de ældste, nu de ikke længere kan være indenfor i frikvartererne.

Vi glæder os virkelig til at tage imod alle elever denne gang, og vi håber de ældste vil tage den berømte “ja hat” på, og med et smil møde den noget anderledes skoledag der venter dem. Det skal nok blive godt, og vi gør fortsat det bedste vi kan. I må meget gerne lige vende ja-hatten med jeres børn i 6. – 8.

Mandag morgen står alle lærere klar til at modtage, og denne første dag guides eleverne hen til deres udeområder, for, sammen med klasselæreren, at gå fælles ind i klasserne.

Klasselæreren vil have sin klasse hele dagen mandag.

 

 

Tak til bestyrelsen

Torsdag morgen mødte alt personale ind til det flotteste bord i den flotteste ramme. Bestyrelsen havde virkelig lagt sig i selen og sendt os alle en venlig og meget velment tanke i denne anderledes tid.

Ordene lød:

TAK til alt personale i Naturhuset og Velling Friskole ☘️ TAK fordi I tager alle udfordringer med oprejst pande og et smil på læben. TAK fordi I skaber de bedst mulige rammer for alle vores børn og unge mennesker. TAK for den kæmpe indsats I alle yder i en hverdag, som lige nu er vendt på hovedet. Jeres nærvær, omsorg og engagement er værdsat af os alle.
Hermed en lille påskønnelse til alt personale i Naturhuset og Friskolen med det største TAK🙏🏻 fra Bestyrelsen. 🍀

Billedet indeholder sandsynligvis: indendørs

Tusind tak for den tanke. Kunne vi blot dele den med alle andre, der også gør deres bedste i øjeblikket.

 

Fodboldopstart – jubiiiii

Endelig må fodbold træning begynde efter retningslinjer fra DBU Jylland og vi glæder os meget. Vi håber at der er god opbakning fra jeres børn.

Kontingent er 350 kr. for rasten sæsonen. Sandkasse og U7/U8 hold koster 200 kr.

Conventus er ikke klar så I høre nemmere om betaling. Vi skal følge retningslinjerne, det betyder at alle børn ikke kan træne om mandagen.

Har I nogle spørgsmål kan I kontakte Jesper Nielsen 20739628 eller hold træneren.

Vi ses mandag den 18. maj og tirsdag den 19. maj!!

Mvh Fodbold Udvalget.

Hold Træner Dage/Tider

Sandkasse/U5 og U6
(børnehaven børn) Anette Barbesgaard
Peter Frederiksen

Mandag
17-17.45
OBS: stater den 8.juni.

U7 og U8
(0 og 1 kl.) Majbrit Østergaard
Jeppe Kannevorff Mandag
16.45-17.30

U10 piger
(2?? – 3 kl.) Anja Sørensen
Brian Nielsen Tirsdag
17-18

U10 drenge
(3 og 4 kl.) Søren Kristensen
Lukas Overby Mandag
17-18

U13 piger
(4?? – 5 kl.) Morten Hvidtfeldt Tirsdag
17-18

U 13 drenge
(5, 6, og 7 kl.) Gorm Mikkelsen
Steven Tange Mandag og torsdag
17-18

U14 piger
(6 og 7 kl.) Aire Aarup
Henning Mogensen Tirsdag
17-18

 

Billederne i dette fredagsbrev er af 2. klasse der i den grad har fået brugt noget kridt til at lave nogle super fine tegninger.

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter