Fredagsbrev uge 2


Fredagsbrev uge 2

Kære elever og forældre på Velling Friskole

Først og fremmest skal I have en kæmpe tak for i går aftes. Det var overvældende, at så mange var mødt op, og det var berigende at dykke ned i fællesskabet, kulturen, værdierne sammen med jer.

Det har været en lange uge, så jeg vil gøre det kort:

Fagdag den 16. januar

Husk at eleverne har fagdag på mandag. Alle klasser har fået besked omkring fagdagens indhold og mødetider.

Fjordvang Efterskole overtager 5. – 8. klasse den 26. januar

Fjordvang Efterskole overtager undervisningen i 5. – 8. klasse den 26. januar fra 8.30 – 11.00, hvor grupper af deres elever, har forberedt undervisning til vores fire ældste klasser. Det er kun om formiddagen, og efter middagspausen, er der normalt skema og mødetid.

Fortælling

Vi er startet på en ny fortællerunde.

  1. og 1. klasse får fortællinger fra Det Gamle Testamente.
  2. – 4. klasse får fortællinger fra Det Nye Testamente.
  3. og 6. klasse får genfortalt ”Drengene fra Sankt Petri”. En roman af Bjarne Reuter, som
    handler om 7 drenges oplevelser under den tyske besættelse.

 

T-shirts til gymnastikopvsining

Til gymnastikopvisningen den 19. marts skal eleverne have den grå t-shirt på med friskolens logo, som de fik sidste år. Hvis eleverne er vokset ud af t-shirten, kan I evt. forsøge at bytte størrelser internt.

Der er mulighed for at bestille en ny t-shirt, ved at sende en mail til kontor@velfri.dk med navn, klasse og størrelse og samtidig betale på MobilePay nr. 15359.  Hvis I gerne vil have en ny hoodie til jeres børn, eller hvis I forældre gerne vil have t-shirts eller hoodies, er det også muligt.

Bestilling senest den 10. februar.

T-shirt børn: 75 kr. (str. 4-6, 8-10, 12-14)

T-shirt Voksen: 100 kr. (str. xs, s, m, l, xl og xxl)

Hoodie Børn: 200 kr. (str. 4-6, 8-10, 12-14)

Hoodie Voksen: 225 kr. (str. xs, s, m, l, xl og xxl)

Er man i tvivl om størrelsen, har vi enkelte størrelser fra sidste år liggende på kontoret, som man kan prøve.

Ha’ en dejlig weekend,

Karoline