Fredagsbrev uge 13


Kære børn og forældre

Første og fremmest en kæmpe og dybfølt tak, til jer som har hjulpet til på skolen de sidste par dage. Det har virkelige betydet meget for lærergruppen, at få rum og tid til at dykke ned i både værdier og praksis omkring Velling Friskole. Vi har både været oppe i helikopteren og helt nede i detaljen, og det kommer forhåbentlig til at vise sig, at være rigtig værdifuldt for jeres børn.

I kommer til at høre meget mere omkring vores tanker efterhånden, som det giver mening.

I onsdags lagde vi ud med et aftenarrangement for lærere og pædagoger sammen med Rikke Yde Tordrup, som kommer og holder foredraget på næste fredag den 8. april kl. 18.30. Rikkes oplæg gav en masse gode grin og stof til eftertanke, og vi glæder os til at dele oplevelsen med jer.

Som I allerede ved, sker der en masse i april. Ud over foredraget har vi generalforsamling den 20. april, hvor vi også håber, I har mulighed for at møde op og give jeres besyv med. I kan se invitation og dagsorden her:

Indkaldelse til generalforsamling 20.04.22

Til slut en invitation til endnu et arrangement i april fra konfirmanderne og Vivian Linneberg nemlig Familie- og sognedag lørdag den 9. april:

Løb for livet (2)

Ha’ endnu en dejlig solskinsweekend.

Vh. Karoline