Fredagsbrev uge 13


Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, står og indendørs

 

Kære forældre

Knap har røgen lagt sig fra den flotte gymnastikopvisning før forberedelserne til dette års forårsfest, Træet, er i gang.

I denne og sidste uge har vi haft fælles fortælling umiddelbart efter morgensang. Vi har hørt om Dronning Dagmar, Valdemar Sejr og Dannebrog, Hans Tausen, Skipper Klement, Frederik den 3. og Tycho Brahe og endelig Christian den. Store fortællinger kortet ned til 20 minutter og forsøgt fortalt i børnehøjde.

Det er er altså en ret stor øvelse for den enkelte lærer, og ind imellem sker det, at fortællingerne ikke helt rammer alle. Vi er dog ret overbevist om, at når det hele går op i en højere enhed, og vi får dramatiseret de store fortællinger, ja så begynder der at ske noget oppe i hovederne på både store og små elever.

I næste uge står den på Grundtvig, Grundloven og Andelsbevægelserne, foreningslivet m.m.

Fredag er der ikke fortælling, for der holder vi åben morgensang. Husk I er så velkomne.

I lillekor har de siden jul arbejdet med en lille minimusical: Tornerose
Den bliver de klar til opføre til Åben Morgensang, så her er der noget at glæde sig til

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, indendørs

 

Generalforsamling den 10. april

Husk nu generalforsamlingen den 10. april. Her er det så vigtigt med stor opbakning og da især som friskole. En friskole er forældrenes skole, og det er her forældreflokken kan vælge, hvem der skal i bestyrelsen og dermed være med til at tegne friskolen på et overordnet plan fremadrettet.

Tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer stopper, og det er uhyre vigtigt, vi får en bred sammensat bestyrelse bestående af en ligelig fordeling mellem kønnene.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: friluftsliv

 

Kæmpe tak til de gæve gutter

I lørdags trådte et par gæve gutter i karakter og mødte ind på friskolen kl. 6.30. Vi skulle have lagt fliser mellem den nye multisal og friskolen. Efter sigende var de færdige kl. 13.30, og resultatet blev til UG-.

Tusind tak for den store indsats.

Om ganske kort tid er 1. salen færdig i Multisalen, og i den forbindelse vil vi gerne spørge ud om der er en tre – fire stykker der vil hjælpe til med at spartle væggene. Send en mail til Peter, hvis I har mulighed for at hjælpe.

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, folk, der sidder, bord og indendørs

 

Nye lokaler taget i brug

Huuurrraaaaaaaaaa lød det torsdag eftermiddag og med lyden af springende “næsten” champagnepropper, kunne personalet tage vores nye lækre lokaler i brug. Alle er så glade, taknemmelige og ovenud tilfredse med de nye forhold. Kom og kig og hils på der er virkelig plads til alle nu.

 

Det var alt for nu

Rigtig god weekend

Peter