Fredagsbrev uge 11


Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der danser, folk, der sidder, barn og friluftsliv

 

Kære forældre

Sikken en dag på Fjordvang Efterskole – helt vildt. Mere om det længere nede i fredagsbrevet.

Louise Aagaard var forbi i dag for at være sammen med os, og heldigvis havde hun sit kamera med. Se mange flere pragtfulde billeder på vores facebook side.

 

Uge 12

I den kommende uge har lærergruppen pædagogiske dage fra torsdag til fredag. Alle elever har derfor fri kl. 13.30 torsdag og kl. 12.30 fredag.

Fredag har vi brug for jeres hjælp til at “passe” eleverne. Vi kunne stadig godt bruge en fire stykker, så har I lyst og tid, så må I meget gerne svare på mailen, der er udsendt med dette fredagsbrev.

Fredagens program bliver sendt ud til alle hjælpere på mandag. Vi kan dog godt røbe, at alle skal hen på Fjordvang Efterskole og se multishow om formiddagen.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, barn, baby og friluftsliv

 

Arbejdsdage

I mandags mødte vi alle ind til en funklende og dejlig ren friskole. Det er i den grad en fornøjelse når så mange rykker igennem i det forpligtende fællesskab, og sørger for at friskolen tager sig indbydende ud efterfølgende.

Kæmpe tak til jer der kæmpede med klude og støvsugere imponerende hvad I nåede.

Desværre havde vi temmelig mange afbud, men også en del der aldrig dukkede op på trods af de havde meldt sig på. Det tog lige toppen af den gode stemning hos de deltagende.

Vi har igennem de senere år virkelig lagt os i selen for at få arbejdsdagene til at køre, så alle har en fornemmelse af, at vi trækker på samme hammel til glæde og gavn for alle børn på friskolen. Der kan være flere årsager til afbud, og måske skal vi alle generelt være bedre til lige at få tjekket fredagsbrevet og listerne der bliver sendt ud, og der få tjekket op på, om man er tilmeldt dagene. Der har blandt andet været 4. klasse forældre på listerne, som jo egentlig går fri, da de har andre opgaver. Der er blevet købt mad ind for over 4000 kr., og vi stod tilbage med halvdelen. Lidt æv.

Vi snakker tit med eleverne om det forpligtende fællesskab, og det rækker jo længere ud på en friskole som vores. Vi vil jo gerne, at alle vores børn har det godt, og derfor er vi også nødt til alle mand være på banen når det gælder. Sådan er det.

Vi skal alle mand bidrage med to arbejdsdage, det er en del af pakken. Vi håber og tror helt sikkert på, at der er stor opbakning til de fremtidige arbejdsdage.

Venlig hilsner fra Peter og bestyrelsen.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 4 personer, smilende personer, folk, der danser, folk, der sidder, sko og basketballbane

 

Gymnastikopvisning

Det gik bare rigtig godt på Fjordvang i dag – og vi glæder os nu helt vildt
til på søndag.
Mødetid:
Alle elever skal møde i hal 2 senest kl. 8.15. Klar og parat.
Omklædt (sorte bukser eller shorts og den ny t-shirt), langt hår skal være opsat, ingen tyggegummi, ingen ure og smykker, bare tæer (med mindre andet er aftalt).
8. klasse skal huske deres indgangsbillet.
Kl. 9.00 går vi på gulvet som 1. hold.
Efter opvisningen mødes vi igen i hal 2 til en lille forfriskning 😊

Hilsen lærerne

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, står, på scenen og barn

 

Fortælling

Vi har nu afsluttet en lang fortællerunde.
0. – 3. klasse har siden jul fået genfortalt Det Gamle Testamente, og 4. – 6. klasse har fået fortalt en roman fra middelalderen, der hedder ” I herrens navn”.
De næste 4 uger vil alle lærerne på skift fortælle for alle elever på skolen.
Her vil vi nemlig stille og roligt begynde forarbejdet til årets ”forårsfestforestilling”. Forestillingen hedder i år ”TRÆET”.
Den foregår foran et gammelt egetræ. Vi forestiller os, at træet er 800 år gammelt, og at det blev plantet af Valdemar Sejr i 1219.
Tænk hvis egetræet kunne fortælle os, hvad det har set og oplevet gennem tiden. Det ville blive glimt fra Danmarkshistorien – glimt af de små og de store historier.

Vi vil i morgenfortællingen fortælle om nogle af de personer og perioder, vi har valgt ud til vores forestilling. Eleverne skal blandt andet høre om:
Valdemar Sejr, Hans Tausen, Skipper Klement, Tycho Brahe, Frederik d. 3., Christian d. 4, Grundtvig, besættelsestiden og 70´erne.
Så kære forældre – hvis I trænger til at få genopfrisket jeres Danmarkshistorie, så kom til morgensang og fortælling.
Hilsen lærerne

Lillekor

I lillekor har vi siden jul arbejdet med en lille minimusical: Tornerose
Den bliver vi klar til opføre: Fredag d. 5. april til Åben Morgensang.
NB: Der er ikke lillekor fredag d. 22/3 (lærerfri dag) og fredag d. 12/4, hvor jeg er på kursus.
Hilsen Kirsten

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, smilende personer, folk, der dyrker sport, folk, der står, folk på scenen, barn, basketballbane, sko og friluftsliv

 

Kære Piger i 1., 2. og 3. klasse

I år prøver vi at lave et pigefodboldhold. For at kunne deltage er der ét krav – at du er pige. Altså intet krav om, at du kan spille fodbold, har fodboldstøvler eller kender reglerne i fodbold.

Det vi skal til pigefodbold er bl.a. følgende:
• Lære reglerne
• Lære at kontrollere en bold – altså drible
• Lære at placere et skud – altså ramme
• Lære at spille ”en fri mand” – altså spille til en anden
• Komme i form – der vil blive en del løb
• Spille mod andre mega seje piger/drenge
• Og ikke mindst have det sjovt mens vi gør det.

Det er vigtigt at sige, at vi ikke bliver meldt til nogen turnering, da vi først lige skal finde ud af om vi kan stille hold. Så ingen ture helt til Sdr. Felding for at spille kamp en hverdagsaften.
Vi har kontakter til andre, der også gerne vil spille kampe for at blive bedre til det. Så vi vil arrangere nogle prøvekampe i løbet af foråret og evt. en cup eller to. Mere om det senere.
Det eneste der er vigtigt er at du vil deltage i træningen, høre efter hvad de voksne siger og hold en god og ordentlig tone på og uden for banen.

Vi træner – som alle andre i Velling – MANDAGE kl. 17.00 -18.00
Vi glæder os til at se så mange piger som muligt til første træning Mandag den 18 marts kl. 17,00.
Har du/I spørgsmål kontakt os endelig

Fodboldhilsner fra
Trine – mor til Emma i 2. klasse – 60187119 Line – mor til Karoline i 2. klasse – 26741376