Fredagsbrev uge 10


Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, smilende personer, folk, der står og indendørs

 

Kære forældre

Lad os lige starte med datoen for skolestart 2019, for de af jer der er i gang med den del af planlægningen.

Vi starter skoleåret 2019/2020 onsdag den 14. august.

Hvor er det dog bare pragtfuldt at se solen skinne også på trods af kraftig vind. Lige i øjeblikket bader vi i mudder, men den smøre har I jo hørt før. Hvad I måske ikke har hørt er, at vi i går, fra 8.10 – 9.00, ved stor fælles indsats fik ryddet op i alle klasser og på fællesarealerne.

I dag kunne vi så rose eleverne for deres indsats. Alle trækker og bidrager positivt til vores fælles skole. I morgen kommer så mange af jer og tager rengøringsdelen, og på den måde kan man vel sige, det hele går op i en højere enhed. Vi glæder os til at møde ind på mandag til en ren og fin skole og børnehave. God dag til alle jer der har meldt jer på til arbejdsdag.

I den kommende uge skal vi hilse på forældrene til børn i den kommende 0. klasse. Der er selvfølgelig “gengangere”, men også enkelte nye familier. 17 børn er der lige nu indmeldt, og det er altid en fornøjelse at samle forældrene og få hilst på.

8. klasse er fraværende i næste uge da de skal i brobygning, dette for at få en fornemmelse af de muligheder de har for valg af ungdomsuddannelse, når de engang er færdige med grundskolen. De er væk fra mandag – torsdag, men så er de til gengæld også klar til fælles gymnastikøvning på Fjordvang Efterskole på fredag.

Og hvordan er det nu lige med det hele i forhold til den næste weekends gymnastikopvisning, jo det kan I blive klogere på her:

Billedet indeholder sandsynligvis: 6 personer, folk, der står og tekst

 

Gymnastikopvisning i Rofi

Så nærmer vi os den store dag!
Alle knokler på og gør deres bedste, så det skal nok blive rigtig godt 😊
Øvedag og generalprøve på Fjordvang Efterskole

Fredag d. 15. marts skal vi øve hele programmet igennem på Fjordvang Efterskole.
Husk en god madpakke og en drikkedunk.
3. og 4. klasse skal huske badehåndklæder.
Alle skal være klædt om hjemmefra i gymnastiktøj/opvisningstøj:
Sorte shorts, træningsbukser eller tights og den t-shirt, som alle har fået med hjem i dag. Langt hår skal være sat op.

Kl. 12. 30 holder vi generalprøve for alle interesserede.
Alle elever har fri 13.25.

Opvisning søndag d. 17. marts i ROFI
Vi skal lave opvisning som det første hold kl. 9.00.
Mødetid:
Alle elever skal møde i hal 2 senest kl. 8.15. Klar og parat.
Omklædt (se ovenfor), langt hår skal være opsat, ingen tyggegummi, ingen ure og smykker, bare tæer (med mindre andet er aftalt).
3. og 4. klasse skal huske deres badehåndklæder.
8. klasse skal huske deres indgangsbillet, som de har fået i dag.

Vi glæder os meget.
Hilsen alle lærerne.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 5 personer, smilende personer, folk, der står

 

 

Pædagogisk tur fra torsdag den 21. marts – fredag den 22. marts

Så nærmer årets planlægningstur for lærergruppen sig igen. I den forbindelse vil vi rigtig gerne igen i år have hjælp fra jer forældre til at “passe” alle eleverne fredag den 22. marts.
Vi laver programmet og instruerer de ældste elever.
Hvis I har mulighed for at give en hånd med i tidsrummet 8.00 – 12.30, så send en mail til Peter ved besvarelse af dette fredagsbrev.

Vi får brug for en 10 stykker, og tilbagemeldingerne fra forældrene der har deltaget, er altid at det er en god og dejlig oplevelse sådan en formiddag sammen med vores elever.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, står

 

HOLD KROPPEN I GANG!

VUIF tilbyder 5 x ”efter-sæson” gymnastik til kvinder under temaet ”hold kroppen i gang”.

Mandag den 11. marts kl. 19 – 20 på friskolen
Mandag den 18. marts kl. 19 – 20 på friskolen
Mandag den 25. marts kl. 19 – 20 på friskolen
Mandag den 1. april kl. 19 – 20 på friskolen
Mandag den 8. april kl. 19 – 20 på friskolen

Pris: 100,- tilmelding på vuif.eu – efter den første gang!
Træning er for alle kvinder – også selvom du ikke tidligere har deltaget i gymnastik, det bliver primært styrke- og grundtræning.

Vi ses – Gitte, Kirsten og Anette

 

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

peter