Fredagsbrev uge 49


Kære forældre

Endnu en skøn fredag morgen. I dag var det en lille gruppe forældre fra 1. klasse, der sang smukke julesange for os akkompagneret af Ingeborgs far, Niels, på guitar. Et par stykker fra bestyrelsen diskede op med småkager og en varm kop to go kaffe. Simpelthen sådan en god måde at indlede fredagen og weekenden på. Et dejligt lyspunkt i en mørk tid.

Lucia m.m.

Næste fredag morgen kan jeg vist godt love bliver en oplevelse af de usædvanlige ved hoveddøren, og det er uden at sige for meget. Det er jo også den dag, hvor 6. klasse går Lucia, og det har vi valgt, at I også skal have muligheden for at opleve. Det kommer til at foregå sådan, at Lui vil samle alle ude foran friskolen, og så går I i samlet flok om til bagdøren i Multisalen. Her vil I så blive lukket ind, og der vil være stole sat op til jer. Vi tager det stille og roligt, og vi tænker der er plads til alle. Vi vil gerne, at alle bruger mundbind.

På selve Luciadag, den 13. december, er 6. klasse blevet spurgt, om de vil gå Lucia ved Nr. Lyngvig Fyr. Det er Ringkøbing-Skjern museerne der har taget initiativet, og vi mener at vide, at TV Midt Vest dukker op, og at arrangementet vil blive live streamet ud til bl.a. de ældre på plejehjemmene. En god gerning i en, for rigtig mange, svær tid. Skønt at de fleste i 6. klasse vil deltage i arrangementet.

Sidste skoledag inden jul nærmer sig også, og i år har vi valgt ikke at skulle i kirke, så det bliver et lidt anderledes arrangement i år. Hvorvidt I kan deltage, skal I nok høre mere om i næste uges fredagsbrev.

Billederne i denne uge fredagsbrev er fra eleverne krybbespil, da de viste det frem for forældrene i fredags. Det er Sofie i 1. klasses far, Anders, der taget dem. Tak for det.

 

Grimt sprogbrug

De senere år har vi oplevet et skred i negativ retning, når det kommer til vores børns sprogbrug. Den ekstra udfordring er egentlig, at de små faktisk ofte taler grimmere end de store, nok fordi de stadig ikke altid helt ved, hvad det er de siger, og så virker det bare voldsommere når en elev fra de små klasser taler rigtig grimt. Vi har egentlig altid haft fokus på det, og vi har stort set hvert år haft perioder, hvor det har været et fokuspunkt på vores elevmøder.

Alle dage har voksne jo nok syntes, der var en tendens til dårligt sprog og andre uvaner hos børn og unge, men vi er nok mere udfordret nu end vores forældre har været det. Vores børn bruger ofte meget uovervåget tid bag skærmene, og her er det helt sikkert, at det er endog meget nemt at få adgang til at høre et særdeles dårligt sprog m.m.

I øjeblikket er det især på fodboldbanen, hvor 2.3.4. klasse spiller sammen, der bliver sagt grimme ting. Vi vil til vores morgensamlinger frem mod jul italesætte dårligt sprog.

Vi får også brug for jeres hjælp. Tag gerne løbende en generel snak med jeres børn om, hvordan vi taler til hinanden, og hvad dårligt sprog kan gøre af negative ting ved kammeraterne og fællesskabet.

Afleverer I jeres børn, og hører nogen tale grimt, så må I meget gerne stille og roligt kommentere på det. Hvis det ikke lige ligger til højrebenet at få det sagt, må I gerne komme til en ansat, så vi kan tage hånd om det.

Jeg tænker, vi alle har en opgave, der består i at snakke med vores børn omkring dårligt sprog, og hvad det gør ved os, når tonen bliver for hård eller gloserne for voldsomme. Her kommer vi igen ind på ordentlighed. Vi skal gøre, alt hvad vi kan, for at vores børn kan finde grænsen for hvornår og i hvilke situationer man siger hvad til hinanden.

Jeg er ret sikker på, at vi aldrig vil komme det helt til livs, der er vi nok for udfordret i forhold til mange ting, men vi kan som voksne være tydelige, og lære vores børn ordentlighed i forhold til det der kommer ud af munden.

Så er der jo selvfølgelig igen den der med, at vores forældre jo også syntes vi ind imellem havde et dårligt og måske underligt ordvalg. Vi har jo nok også alle forskellig tolerancetærskel i forhold til det.

I øvrigt er ordet “fucking” kommet med i den danske ordbog sååhh.

God snak til jer rundt omkring i de små julepyntede hjem.

 

Dramamodul i 7.8. klasse

Inden vi ønsker jer en god weekend, så kan vi da lige nævne, at 7.8. klasse i øjeblikket er ved at lave deres egen musik og teater forestilling. De har dramamodul, og det er godt for rigtig mange ting. Musik og teater bliver prioriteret højt på Velling Friskole, fordi det kan noget de boglige fag ikke kan, noget som har stor betydning for de unge menneskers dannelse til hele mennesker. Jeg faldt over et indlæg i folkeskolen skrevet af en gammel lærer, Niels Chr. Sauer, hvor formålet med hans indlæg er at gøre opmærksom på, at børnene i dag ikke længere kommer i skole for at opleve noget sammen med andre, men for at præstere og avancere i deres individuelle karriereforløb.

Tag lige en kop kaffe mere og læs noget af hans indlæg her, det er velskrevet.

….Folk, der ikke ved bedre, tror ofte, at skolekomedie er noget pjat. Tidspilde, uden faglig relevans, et fremmedlegeme i skolen, hvor det handler om at læse, skrive og regne. Intet kunne være mere forkert. Teatret er en af de mest lærerige aktiviteter, man kan kaste en skoleklasse ud i.  Alle facetter af skolens totale projekt, faglige, sociale og personlige, kommer i spil, og børnene udviser et nærvær og en selvdisciplin, der er utænkelig i den almindelige undervisning. Det hele munder ud i en ekstremt koncentreret, fælles præstation, hvor børnene skal levere foran et publikum. Det hele er meget sårbart, det trækker store veksler på børnenes empati og indbyrdes solidaritet, og alle gør sig umage. Der er en ufravigelig deadline, og børnene kommer under et uvant pres, der kulminerer med premieren, når tæppet går og scenelyset tændes. Jeg har aldrig oplevet at gennemføre de tre-fireugers forløb fra den første læseprøve til premiere uden at der undervejs opstod kriser med gråd og tænders gnidsel, når det blev svært; for vi skal helt derud, hvor vi ikke kan bunde. Men kriserne er altid blevet overvundet, og så meget desto større er sejren, når forestillingen er i hus. Når tæppet går for efter sidste akt, har alle julelys i øjnene; ikke mindst forældrene, der har set sider af deres egne børn, de ikke anede eksistensen af. Bagefter indfinder der sig altid denne fornemmelse af tomhed efter noget stort, der er forbi. Klassen har taget et syvmileskridt fremad, den bliver aldrig som før, og for nogle af børnene åbnes der døre, ingen, heller ikke dem selv,  nogensinde havde troet, at de kunne gå ind af.

Hele indlægget kan findes her:

https://www.folkeskolen.dk/1859765/den-sorte-skole-version-20

Rigtig god weekend

På hele personalets vegne

Peter