Plan og praksis for evaluering på Velling Friskole

Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

  1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels fremstå som tydelig og målrettet dels foreskrive en refleksiv og undersøgende praksis, der skal medvirke til udvikling og læring på alle niveauer.
  2. Skolen ønsker at fastholde fag, undervisning og pædagogik som et personligt anliggende og ansvar, hvor sammenhængen skabes gennem den åbne dialog mellem lærere, elever og forældre.
  3. Evalueringsplanen er en selvevaluering med det dobbelte formål både at være det interne værktøj, der kan støtte op om konstruktive udviklingsprocesser og samtidig være den synlige oversigt over skolens evalueringspraksis, som skolen ønsker at delagtiggøre og involvere alle interesserede i.
  4. Desuden beskriver Evalueringsplanen hvorledes skolens evalueringspraksis lever op til gældende lovgivning. Heraf følger:

 

Evaluering på frie grundskoler

En fri grundskole skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen skal sikre, at der i undervisningen er tilstrækkeligt fokus på elevens udbytte og faglige progression. Evalueringerne danner grundlaget for, at skolen kan tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Forældre og elever skal løbende orienteres om evalueringsresultaterne. Der er ingen krav om, at det skal foregå skriftligt. Frie grundskoler er derfor ikke forpligtet til at udarbejde elevplaner. Evalueringerne skal være alsidige, og karakterer kan ikke alene gøre det ud for evalueringer.

Skolen beslutter, hvordan elevernes udbytte af undervisningen bliver evalueret. Fokus skal være på, om undervisningen har haft det resultat, skolen forventede, og om der er brug for særlig støtte fra skolen og/eller hjemmet til den enkelte elev. Valg af form og metode kan afhænge af for eksempel faget, elevgruppen, klassetrinnet eller undervisningsformen.

Læs friskolelovens § 1b, stk. 1 og 2

Evaluering af den samlede undervisning

En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen skal vurdere, om undervisningen lever op til indholdet i de mål og planer, den har opstillet.

Skolen definerer selv, om andet end undervisningen i de forskellige fag og fagområder indgår i den “samlede undervisning”. På nogle skoler er for eksempel frikvarterer, lejrskoler og morgensang væsentlige dele af skolens undervisningstilbud.

Skolen vælger selv evalueringsform og hvilken/hvilke evalueringsmetode/evalueringsmetoder, den bruger.

Læs friskolelovens § 1b, stk. 3

Opfølgningsplan

Skolen skal udarbejde en opfølgningsplan på baggrund af evalueringens resultat. I opfølgningsplanen beskriver skolen, hvad skolen har lært, og hvilke nye tiltag den vil sætte i gang på den baggrund.

Datoen for skolens næste evaluering af den samlede undervisning skal fremgå af opfølgningsplanen.

En skole, der har gennemført selvevaluering efter § 9 a stk. 2 i friskoleloven, anses for at have opfyldt kravet om evaluering af skolens samlede undervisning og opfølgningsplan.

Offentliggørelse af evaluering

På skolens hjemmeside skal skolen offentliggøre:

  • Resultatet af skolens evaluering af den samlede undervisning – altså ikke nødvendigvis hele evalueringen, men resultatet.
  • En opfølgningsplan, der viser fremad på baggrund af resultatet af skolens evaluering af den samlede undervisning
  • Dato for skolens næste evaluering

Læs friskolelovens §1c

 

 

Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kernen i den løbende evaluering om elevernes udbytte af undervisning er dialoger og vurderinger mellem lærere og elever i forbindelse med den daglige undervisning. Her følges til stadighed op på- og lægges mål for elevernes udbytte af undervisningen.

Disse samtaler underbygges ved en årlig forældresamtale i 0. klasse til 6. klasse .

I 7.8. klasse er der to årlige forældresamtaler med fokus på trivsel og niveau.

En i efteråret og en i foråret.

Inden samtalerne har eleverne i 7.8. klasse udfyldt et selvevalueringsskema. Vi mener at eleven skal inddrages efter evne i at formulere egne mål for at kunne engagere sig i egen læreproces.

Her forholder eleverne sig til fagene, sociale relationer, samt klassens/skolens trivsel.

Skolens tema/emneuger og andre perioder udenfor den daglige skemaundervisning, hermed udeskole evalueres altid med alle elever i de respektive klasser.

Den løbende evaluering foregår også løbende ved:

Elev-elev feedback ved projektarbejder

Læse og matematik tests, efter behov ved bekymringsbørn

Årlige trivselssamtaler mellem lærer og elev i 3. klasse til 8. klasse

Klassesamtaler i en ugentlig skemalagt trivselstime. Her holdes der også jævnligt pigemøder, drengemøder og gruppemøder

Forældresamtaler, mindst én gang om året og ellers altid ved behov

Forældremøder, mindst to gange om året

Daglig skole/hjemsamarbejde, telefonopkald, mails, dialog på skolen

Individuelle handleplaner, ved behov, udarbejdet af forældre, elev og pædagogisk personale i fællesskab

 

Skole- Hjem- Samarbejdet

Der gennemføres lærer- elevsamtaler for alle elever.

Der afholdes 2 årlige forældremøder i grupperne, hvor forældrene underrettes om skolegang og undervisning, dels sammen med de andre forældre drøfter, kommenterer og vurderer klassens/gruppens arbejde og samvær som helhed.

Ud over disse faste møder har forældrene og lærerne adgang efter behov til at ønske at mødes.

Hver fredag udsendes et fredagsbrev med information om undervisningen, arrangementer og andre oplysninger, som er relevante for forældrene.

Alle forældre modtager det samme brev.

 

 

Lærernes evaluering af skolens pædagogiske arbejde:

På de ugentlige teammøder eller lærermøder evalueres det daglige arbejde med eleverne. Der foretages en grundig evaluering og justering efter hvert arrangement og hver temauge. Denne proces finder sted i de daglige samtaler og i samværet med børnene, i det nære samarbejde med forældrene, på forældremøderne og i vores tætte samarbejde med bestyrelsen.

Samtlige lærere sammenholder egen undervisning med fælles forenklede mål. Dette drøftes løbende i bl.a. teamet

Der afholdes to pædagogiske dage for lærergruppen pr. skoleår

Der afholdes to pædagogiske aftener med lærergruppen

Der afholdes et årligt fælles møde mellem personale og bestyrelse.

 

Samarbejdet mellem skoleleder, lærere og bestyrelse:

Bestyrelsen har det overordnede og økonomiske ansvar for skolen. Skolelederen har det pædagogiske ansvar. Der afholdes ca. et bestyrelsesmøde om måneden. For at få samarbejdet mellem skoleleder, lærere og bestyrelse til at fungere optimalt, har vi valgt at afholde et af bestyrelsesmøderne som fællesmøde, hvor bestyrelse, skoleleder og lærere diskuterer skolens grundholdninger og idegrundlag. Her diskuteres de visioner og temaer, der senere tages op på de fælles forældremøder, så alle har en mulighed for at deltage i skolens visionære udvikling.

Der er udarbejdet et ”årshjul”, som bl.a. beskriver samarbejdet mellem lærere og bestyrelse.

 

Samlet evaluering:

Det er efter ledelsens bedste overbevisning sådan, at skolen fuldt ud lever op til, hvad der forventes. Dette bygger vi på de positive tilkendegivelser, vi får fra elevernes, forældrenes, og de tilsynsførendes og de modtagende ungdomsuddannelsers side.

Der er i skoleåret 2017/2018 udarbejdet en beredskabsplan, og sammen med eleverne er der foretaget en Undervisningsmiljøvurdering.

I skoleåret 2021/2022 udarbejdes der en ny undervisningsmiljøvurdering.

 

Opfølgning:

Opfølgningsplan på 7.-8. årgang på Velling Friskole

Metode

Vi har evalueret forløbet gennem samtaler på lærerværelset, sammen med eleverne i afsatte timer og med forældrene til forældremøder. Derudover har eleverne lavet en skriftlig opgave, hvor de beskrev deres oplevelser af forløbet i 7.-8. årgang. Samtidig med dette bad vi en flok forældre om at reflektere skriftligt over skoleforløbet, og om det levede op til forventningerne.

Konklusion

Der har været meget stor tilfredshed med det nye forløb for 7.-8. årgang både blandt lærere, elever og forældre.

Der blev udtrykt begejstring for:

  • Den afvekslende undervisning – skift mellem almindelig undervisning og modul/projekt
  • Fokus på formidling – fortælling, fremlæggelser og optræden
  • Det trygge teenageliv
  • Det forpligtende fællesskab og elevernes medbestemmelse
  • Muligheden for både at være de to klasser sammen og at være delt
  • Den brede faglighed
  • Lejrturene – Introtur, København og Bornholm
  • Det sociale liv

Der blev udtrykt enkelte bekymringer:

  • Om de naturvidenskabelige fag blev tilgodeset nok

Evalueringen har medført følgende handling:

 

  • Vi holder fast i grundformen på vores 7.-8. årgangsforløb
  • Vi indfører fagdage, hvor vi tilgodeser matematik, biologi, geografi og fysik
  • Det naturfaglige/samfundsfaglige modul afsluttes med 4 hele undervisningsdage
  • Undersøger muligheden for at flytte fysikundervisningen i 8. årg. over på Fjordvang Ungdomsskole

Slutkommentar

7.-8. årgangsforløbet evaluerer vi fortsat løbende, og vi udvikler og fornyer, så det hele tiden bliver optimeret.

 

 

Opfølgningsplan på morgensang og fortælling

 

Fokus på morgensang og fortælling.

 

 

Vores sangbog er Dansk skolesangbog udgivet af Dansk Friskoleforening. Sangbogen er inddelt i morgensange, andre salmer, børnesange, året, fortælling, menneskelivet og aften.

Vi har nøje bestemt hvilken sangbog der skal ligge til grund for vores samlinger. Valget er faldet på denne sangbog da den, på samme måde som Højskolesangbogen, er genreinddelt. Sangene er nøje udvalgt til en bred aldersskare.

 

Vi har observeret følgende:

 

  • Generelt oplever vi, at børnene synger med på sangene. Det varierer dog fra dag til dag, og vi kan præcist nævne hvilke sange der er mest populære, og hvor der bliver sunget mest med.

Dog er vi meget positive over vores elevers deltagelse i sangen. Flere er med end ikke med.

 

  • Eleverne har selv været med til at bestemme hvordan de enkelte årgange skal sidde. Ældste sidder bagerst og yngste sidder på gulvet på puder.

Eleverne er deltagende og er rigtig gode til at være stille og lytte på den der holder morgensangen. Glædeligt er det, at eleverne udviser stor forståelse og respekt, når det er en elev, der har ordet. Vi kan konstatere, at folk der deltager, og som kommer udefra, er meget imponeret over den ro og deltagelse vores elever udviser hvilket vi er meget glade for.

 

  • En gang om måneden har vi åben morgensang, hvor vi inviterer alle med lyst og interesse indenfor. Vi oplever fuldt hus hver gang. Efterfølgende er der kaffe til alle de voksne. Vi har det seneste år, helt bevidst, gået rundt ved bordene under kaffen og stillet spørgsmål til folks oplevelse af elevernes deltagelse.

Vi får hver gang meget positiv respons, og folk hæfter sig især ved elevernes kendskab til den danske sangskat. Ydermere roses eleverne for at være gode lyttere.

Eleverne møder troligt til tiden og har altid sangbogen med.

 

Problemstillinger:

Vi har svært ved at nå sangene i bogen. Børnene synger mest med på det de kender.

Der kan opstå uro, når vi ikke har fokus på hvem de forskellige elever sidder sammen med.

 

Opfølgning

Som i fortælling ønsker vi at lave en plan for hvilke sange vi kommer omkring i den tid man går på VF, så vi sikrer os at komme omkring.

Flere lærere skal deltage i morgensang og dermed vise at morgensang har høj prioritet.

Eleverne skal forstå at morgensangslokalet er et roligt lokale, hvor man ikke råber, men hvor der er respekt for den der taler.

Derfor står der en lærer i døren hver dag og byder velkommen. Der synges ikke før alle er stille.

Man synger enten med eller tier stille og følger med i bogen.

Der gives mere tid til at lære nye sange at kende.

Man har front op mod den der står for morgensangen, og overvejer hvem man skal sidde sammen med.

 

Konkrete evalueringstiltag for skoleåret 2018/2019

Velling Friskole prioriterer i høj grad det tværfaglige samarbejde på tværs af årgangene.

I danskfaget samarbejdes der mellem:

0. og 1. klasse

2.3. og 4. klasse

5.og 6. klasse

7.og 8. klasse

Med fokus på danskfaget ønsker vi at evaluere på udbyttet af undervisningen ved netop det tværfaglige samarbejde på tværs af årgangene.

I 18/19 har vi valgt at kigge på samarbejdet i 2.3.4. klasse

Dansk selvevaluering 1819 med opfølgningsplan

 

Konkrete evalueringstiltag for skoleåret 2019/2020

Kendskab og anvendelse af IT hjælpemidler i matematik fra 1. – 8. klasse

Hvad vil vi undersøge?

IT-hjælpemidler i matematikundervisningen på Velling Friskole
Om vi kan skabe en rød tråd for brug af IT-hjælpemidler gennem børnenes matematikundervisning fra 1.-8. klasse
· Vi vil lave en vejledende IT-udvikling.
· Implementere den i undervisningen.
· Evaluere den vejledende IT-udvikling ved skoleårets slutning.
· Redigere den vejledende IT-udvikling i forhold til evalueringen.

Vejledende IT- udvikling
1.- 3. kl.
Kendskab til lommeregner
Anvende lommeregner til de fire regningsarter
Kunne bruge Matematik læringsportal (MatematikFessor)
Bruge Ipads til undervisningen
4. – 6. kl.
Større implementering af lommeregneren i undervisningen
Anvende GeoGebra og Excel
Kendskab til CAS-værktøjer
7. – 8. kl.
Større implementering af GeoGebra og Excel
Anvende WordMat
Anvende CAS-værktøjer
It og medier
Udvikling og brug af digitale færdigheder indgår i faget matematik gennem hele skoleforløbet, især gennem arbejdet med matematiske digitale værktøjer. Digitale værktøjer har forskellige formål i matematikundervisningen. De skal fungere stilladserende for elevernes læring af matematik bl.a. gennem undersøgende arbejde, som hjælpemiddel i løsning af problemer og opgaver, til informationssøgning og til kommunikation om og med matematik. Det er centralt i arbejdet med digitale værktøjer, at de bliver anvendt som elevernes tankeforlænger og ikke tankeerstatter.
It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald.
Eleven som kritisk undersøger
Det er især igennem arbejde med problembehandling og modellering, at eleverne i matematik får mulighed for at udvikle digitale færdigheder som kritiske undersøgere. Som led heri skal eleverne anvende digitale værktøjer som regneark, CAS og dynamiske geometriprogrammer, herunder skal de kunne forholde sig til brugbarhed og usikkerheder ved anvendelse af digitale værktøjer. I arbejdet med modellering kan eleverne fx bruge de nævnte programmer til at opstille og kritisk undersøge matematiske modeller og eller til at sammenligne de samlede udgifter ved to forskellige lån, som er beskrevet med matematiske formler.
Eleven som analyserende modtager
Det er især igennem arbejde med kommunikation, at eleverne i matematik får mulighed for at udvikle digitale færdigheder som analyserende modtagere. Eleverne skal kunne læse, forstå, analysere og vurdere matematikholdige informationer i bl.a. digitale medier, fx analyser af matematikholdige multimodale tekster i digitale medier. Eleverne skal desuden kunne søge information i digitale medier, kunne vurdere præsentationen af informationer i bl.a. diagrammer og skal sidst i skoleforløbet kunne forholde sig kritisk til informationens kvalitet og troværdighed.
Eleven som målrettet og kreativ producent
Det er også igennem arbejdet med problembehandling og modellering, at eleverne i matematik får mulighed for at udvikle digitale færdigheder som målrettede og kreative producenter. Eleverne arbejder eksempelvis  med en modelleringsopgave og inddrager egne filmoptagelser eller animationer i deres faglige præsentationer. Eleverne skal reflektere over valg af præsentationsform i forhold til matematisk indhold, herunder grafisk præsentation, præsentationsprogram, video og animationer og kunne afpasse budskab og formål i forhold til forskellige målgrupper. Eleverne skal kunne arbejde undersøgende og på den baggrund skabe kreative løsninger, fx ved at producere egne digitale chancespil, som afprøves af andre i klassen og efterfølgende analyseres.
Eleven som ansvarlig deltager
Det er også igennem arbejdet med kommunikation i matematik, at eleverne får mulighed for at udvikle digitale færdigheder som ansvarlige deltagere. Eleverne skal kunne kommunikere, videndele og samarbejde ved brug af digital teknologi, fx kommunikere resultaterne af deres undersøgelser, analyser og produktion i matematik gennem digitale medier til forskellige modtagere. Eleverne kan fx producere små film, der demonstrerer deres metoder til at løse forskellige matematiske problemer, eller præsentere resultater fra deres egne statistiske undersøgelser på klassens fælles hjemmeside, der er rettet imod forældre og andre skoleklasser.

Evaluere den vejledende IT-udvikling

1.- 3. kl.
Kendskab til lommeregner
Anvende lommeregner til de fire regningsarter
Kunne bruge Matematik læringsportal (MatematikFessor)
Bruge Ipads til undervisningen

Vi vil gerne udvide dette til 1. – 4.
Vi vægter at bruge meget tid på praktiskmatematik på disse klassetrin

4. – 6. kl. Dette vil vi ændre til 5.- 6. kl.
Større implementering af lommeregneren i undervisningen
Anvende GeoGebra og Excel

7. – 8. kl.
Større implementering af GeoGebra og Excel
Anvende WordMat

Kendskab til CAS-værktøjer og anvendelse af CAS-værktøjer

– hvilke problemstillinger får vi øje på?

 IT tager, som vi har det nu meget tid.
• Problemer med batteriet
• problemstillinger med gamle og nye udgaver af programmer
• gamle og nye indgange/stik – VGA/HDMI
• IT-kørekort
Vi har haft glæde af en gennemgang af MatematikFessor portal
Glæde af fælles lommeregnertype – TI 89 (forslag som en julegaveidé i 4. kl, husk at fortælle det til forældremødet i 4. kl)

Vi vil gerne senere drøfte aflevering hånd/computer

Redigeret IT-udvikling

1.- 4. kl.
Kendskab til lommeregner
Anvende lommeregner til de fire regningsarter
Kunne bruge Matematik læringsportal (MatematikFessor)
Bruge Ipads til undervisningen
Vægte praktisk matematik højt på disse klassetrin

5. – 6. kl.
Større implementering af lommeregneren i undervisningen
Anvende GeoGebra og Excel

7. – 8. kl.
Større implementering af GeoGebra og Excel
Anvende WordMat
Kendskab til CAS-værktøjer og anvendelse af CAS-værktøjer

Ud over ovenstående er der taget et tiltag, der gør at alle elever fra og med 7. klasse selv skal medbringe deres egen computer. Vi er meget overbevist om, at det vil give langt mere tid til matematik i stedet for hele tiden at skulle afhjælpe

 

Evaluering skoleåret 2020/2021

Selvevaluering 2021

Grundet Corona er selvevalueringen for 20/21 rykket frem til det nye skoleår 21/22